29. januar, 2025

´Guirlanderosen´

Tekst og foto: Birgit Brandenborg

´Guirlanderosen´ eller Rosa willmottiae:
Her har vi en busk, – en vildrose – som kan blive 2½-3 m høj og bred.
De matgrønne, bregneagtige blade sidder som små buketter op langs grenene, og  imellem dem sidder, på korte stilke, små åbne let duftende blomster i violet/rosa. Man får herved associationer  til en pyntet guirlande. Kronbladene kan have åretegning. Blomsterne kommer tidligt – allerede i begyndelsen af juni eller før. Planten får stærktfarvet efterårsløv og  små orangefarvede hyben.
Rosen er fundet i tørre dale i Centralkina af Ernest Wilson og har været i kultur her i Vesten siden 1904.
Planten har  fået  navn efter  den kendte engelske gartner og plantesamler (horticulturist) Ellen Willmott (1858-1934).
Hun og hendes søster fik oplæring i sprog o.m.a., som det passede sig for unge kvinder af stand, men Ellen havde én stor interesse fra hun var ganske ung, nemlig at plante og så og beskæftige sig med alt, hvad der havde med planteverdenen at gøre. Hun skal have udtalt, at hun hellere ville så frø end perler.
Ellen arvede sit barndomshjem med dets tilliggender, og her anlagde hun haver og ansatte adskillige gartnere. Penge havde hun ikke sans for, kun at de kunne bruges til at fremme hendes store passion. Hun var excentrisk og kunne være krævende over for sine ansatte. Et enkelt stykke ukrudt i et bed kunne være fyringsgrund. Hun dyrkede og forædlede mere end 100.000 forskellige planter. Flere af disse planter kom til at bære hendes navn. Bl.a. potentilla nepalensis ´Miss Willmott´.
Hun udgav i 1914 bogen  ”The Genus Rosa” (Rosenslægten).
Tillige med den ligeså kendte landskabsarkitekt Gertrud Jekyll (1842-1932) modtog Ellen Willmott i 1897 ”Victoria Medal of Honor” for sit forædlingsarbejde.
Ellen Willmott døde i armod. Hun havde brugt alt hvad hun ejede, da hun døde af et hjerteanfald i 1934 og hendes haver begyndte at gro vildt.

Rosa willmottiae
‘Guirlanderose’ Rosa willmottiae
Rosa willmottiae