Vi har fået lov at oversætte og bringe denne artikel af Martin Stott.
Du kan læse originalartiklen her: Storytellergarden.
Indskriften lyder: “Til Daisy fra GanGan 1890”. Måske var Margaret af Connaught altid bestemt til at blive en indflydelsesrig havekvinde – som otteårig fik hun fire læderindbundne bind af “Familiar Wild Flowers”. Og GanGan? Det var hendes bedstemor, dronning Victoria.
Margaret, der som barn blev kaldt “Daisy”, voksede op på Bagshot Park i Sussex. Hun blev senere Sveriges kronprinsesse, fik enorm indflydelse på landets havekultur og fik mange år senere en rose opkaldt efter sig af David Austin. Men hendes romance med Sverige var tæt på slet ikke at ske.
Brudejagten
Sveriges kronprins Gustaf Adolf – den senere kong Gustaf VI Adolf – drog i 1904 på rundrejse blandt Europas kongehuse for at finde en brud. Tilsyneladende uden held, og i London Evening Standard rygtedes det, at han måske i stedet ville slå sig til tåls med en præsidentdatter – nemlig Alice Roosevelt.
Når man læser datidens aviser, er det slående, hvor mange kongehuse der fandtes i Europa – og hvor optaget pressen var af dem. Bare en hertug med en slem forkølelse kunne blive til en notits. Og begyndte man at lede efter en ægtefælle, gik journalisterne nærmest i matchmaking-eksstase.
Så da Margaret og hendes søster året efter drog ud på deres egen rundrejse, satte det gang i heftig spekulation om giftermål. Journalister fulgte dem fra Lissabon til Middelhavet og videre til Egypten.
Som forfatteren af den syndikerede klumme Society Gossip selvhøjtideligt skrev i januar:
“Flere af mine samtidige er næsten febrilske i deres ønske om at se prinsesse Margaret af Connaught gift. Hun er de seneste måneder af pressen blevet forlovet med talrige prinser – heriblandt Spaniens konge, Portugals kronprins, hertugen af Sachsen-Coburg-Gotha og prins Georg af Hannover. Det seneste rygte er, at der skal arrangeres et ægteskab mellem prinsesse Margaret og prins Gustavus Adolphus af Sverige og Norge, kronprinsens ældste søn. De to, hvis navne behandles så lemfældigt, har endnu aldrig mødt hinanden, og det har længe været kendt ved flere europæiske hoffer, at et ægteskab var på tale mellem prins Gustavus Adolphus og prinsesse Olga af Hannover.”
Et slot og en fortryllet skov
Forkert! Kort efter ankom Margaret og hendes familie til Kairo, og dér mødte hun endelig svenskeren. De forelskede sig, og han friede allerede dér. I juni blev de gift på Windsor Castle i England. Den svenske konge, Oscar II, gav dem en storslået bryllupsgave – sin sommerresidens, Sofiero. Hendes egne forældre gav hende en medgift på 25.000 pund, svarende til ca. 3,9 mio. pund i dag, samt en spektakulær tiara med diamanter sat som små forglemmigej-blomster.
W. & D. Downey, London, Public domain, via Wikimedia Commons
Da parret ankom til Helsingborg, kastede de lokale margueritter over deres karet på vej fra stationen til deres nye hjem.
Blomsterstien
Først anlagde hun en blomstersti. Hendes mand designede en brønd i lokal rød kalksten, der stadig står der i dag. For enden af stien byggede de et lille hus til slotsgartneren i traditionel stil – også bevaret den dag i dag. Tæt ved slottet blev bede anlagt med stauder og sommerblomster i kvadrater – varme farver forrest, kølige blå bagved, præcis som Gertrude Jekyll havde lært hende.
Copyright: Martin Stott, Storyteller Garden
På tværstien mod øst plantede hun pæretræer skiftevis med roser, de voksede op over buer og dannede en tunnel hen over stien.
Margaret skrev to indflydelsesrige havebøger – “Vores have ved Sofiero” og “Fra blomsterhaven”. Hun illustrerede dem selv med malerier og fotografier. Under Første Verdenskrig brugte hun sin viden til at oplære andre kvinder i landbrugsarbejde.
Hun og Gustaf Adolf fik fem børn. Den ældste, Gustaf Adolf, døde ung, men blev far til Sveriges nuværende konge, Carl XVI Gustaf.
Bain News Service, publisher.
Den tidlige død
Tragisk nok døde hun også alt for tidligt, inden hun nåede at blive dronning. Den 1. maj 1920 døde hun af blodforgiftning efter en øreoperation. Hun var kun 38 år og otte måneder henne i sin sjette graviditet. Hun blev begravet i en kiste af engelsk eg.
Den svenske haveforfatter Christel Kant beskriver arven efter hende som “enorm”:
Hun skriver: “Ved århundredskiftet var havearbejde ikke så populært i Sverige som i England, og hun ville gerne dele sin begejstring. Hun fik en kolossal indflydelse på landets havekultur. Hun rådgav venner, hjalp dem med at udforme haver og skabte en blomsterportal til en udstilling i en park i Malmö.”
Hendes indflydelse på sin mand varede også ved. Han beholdt den interesse, hun havde tændt i ham, især for rododendron. Han plantede mere end 5.000 småplanter, der fortrinsvis voksede i kløfterne nord og syd for slottet. En vandresti over disse er stadig et fantastisk syn.
Copyright: Martin Stott, The Storyteller Garden.
David Austin
I 1999 opkaldte den engelske rosenforædler David Austin en smuk abrikos-orange klatrerose efter hende. ‘Crown Princess Margareta’ er siden blevet taget ud af sortimentet, men prinsessens minde lever videre på Sofiero.
Copyright: Willy Lauwers, Belgium
Et besøg værd.
Du kan læse Martin Stotts original artikel HER
