Tekst og foto: Birgit Brandenborg
Vi er i midten af november. Det er en regnvåd morgen og endnu ikke helt lyst. Jeg står og ser ud af køkkenvinduet og iagttager småfuglene, der ivrigt fouragerer i og omkring foderhuset. Jeg venter at blive afhentet for at blive kørt ud til en palliativ afdeling, hvor en god ven igennem mange år er indlagt. Hvad tager man med sig til et sådant besøg - om noget i det hele taget?
Da falder mit blik på ´Madame Anisette´ som stadig står med store hvide blomster i skærme. Sommerens sidste roser. Sådan må det være. Jeg går ud med rosensaksen og klipper 3 grene af.
Da jeg kommer ind og har rystet regnen af mig ringer telefonen. Min vens datter meddeler, at hendes far døde om natten.
Nu står de 3 rosenskærme i vasen og minder om en tid som var, og jeg tænker på de mange gode oplevelser vore familier har haft igennem årene.
`Madame Anisette` er fremavlet hos Kordes Rosen i 2013.
Den er en sund rose, som normalt angives til at blive 80 cm høj, men hos mig bliver den altid 2 m+.
Den står majestætisk og flot imellem bedets øvrige roser. Blomsterne er hvide, fyldte og har af og til en anelse lyserødt skær. Den har fin duft af anis. Det er en sund og robust rose, som sjældent rammes af rosensygdomme.
Den tålte fint at komme med ved flytning.
Navnet Anisette henviser ikke til nogen bestemt eller kendt person. Det er blot et navn på en smuk rose. Men måske duften har inspireret til navnet.
Det har været en lang og god sommer imellem roser, men nu er det ved at være slut for i år. Meteorologen har varslet om snarlig nattefrost. Så bliver det en anden slags buketter der skal pynte i stuen.
