“Oldemors rose”

Vi kender alle at minder fra ens barndom kan være både billeder og dufte.

Minder, der er mig særligt kære, er når jeg husker tilbage på sommerferier på mine bedsteforældres gård. Det var især min bedstes have, der trak i mig. Jeg har brugt timer på at ligge under den store bøg, læse i tegneserier og bøger, mens der var fuglefløjt, summende insekter og blomsterduft omkring mig. En dejlig tid.

Min bedste var en tålmodig dame, så når jeg ”hjalp” med at luge, sludrede derud af og spurgte om alt krible krable og blomster, svarede hun på alt. Der, hvor hun ikke kunne svare mig, så havde hun altid en bog, som vi kunne kigge i. Det var et leksikon, flere bind, som stod i stuen på reolen. Der var altid god tid.

Bedste havde en ynglings blomst i hendes have og det vidste vi alle. Det var også den vi så frem til at se og dufte hver sommer. Vi har i mange år kaldt den for Bedstes rose, men den var oprindelig en stikling fra hendes barndomshjem, mine oldeforældres have. Den er god til at lave skud, så vi er nu nogle stykker i familien, som har delt ud af den til andre i familien, men jeg tror desværre ikke det vil fortsætte, pga. mangel på interesse fra de yngre familiemedlemmer.

I min have kan jeg se den fra terrassedøren og den er gerne et mål for have turen hver dag. Nu hvor foråret endelig er kommet, er den blevet tjekket for om der er liv og den har heldigvis klaret vinteren i fin stil. Jeg kan igen i år se frem til de fyldte, lyserøde rosenhoveder, som dufter så fint og minder mig om min tid med Bedste i hendes have.