Den 25. juni 2026 var flokken (Jens, John, Erling og Poul Erik) fra Institut for Roser i Danmark klar til endnu en tur. Denne gang til det sydvestlige Tyskland med en lille afstikker til Frankrig. Fuldt program i 6 dage med mange spændende besøg planlagt. Det ændrede sig lidt undervejs, men derom senere.
Sidste års noget knudrede togoplevelser til Polen sad stadig lidt i os, så da togspeakeren annoncerede, at vores tog ikke kørte længere end til Hamborg Altona og vi selv måtte finde vej til Hauptbahnhof, måtte vi lige synke en gang.
Måske sidste års maraton med togskifte i olympisk tempo, gav os lidt i ro udfordringen, for vi fandt hurtigt et forbindelsestog og alt var godt igen til vores første destination: Kassel.
Her afhentede vi vores udlejningsbil og kastede os ud i et besøg i Wilhelmshöe, der formentlig er kendt af mange danske rosen- og have interesserede bla. for en meget stor samling af primært historiske roser.
Varmebølgen havde begyndt sit indtog, så vi lod fornuften tage over og gik på kunstudstilling på slottet for at køle lidt af. En ganske fin udstilling med et særafsnit med Rembrandt og Rubens.
Herefter var det tilbage til parken.
På grund af et varmt forår og den sidste tids stærke varme, var der meget få blomstrende eksemplarer, et forhold der gjorde sig gældende generelt.
Et spændende sted og vi fandt da også lidt interessant – sådan rosenfagligt.
Vi overnattede midt i Kassel på Hotel Excelsior, et glimrende hotel.
Kilde: Google Art Project
Dag 2, fredag d. 26. juni. Endnu en hed dag.
Vi havde aftalt formiddagsbesøg hos Anita Böhm-Krutzinna i Frielendorf, ca. 50 km syd for Kassel.
Anita og hendes mand Mattias bor på en gammel slægtsgård midt i en landsby. Hun har sin rosenhave i den tidligere køkkenhave. Her har hun mange store rosenbuske i et helt specielt havemiljø.
Efter turen i haven, var det tid til noget koldt at drikke og et stykke brød medens Anita fortalte om sine bøger. Hun har blandt andet udgivet en bog om Bergpark Wilhelmshöhe. I 2022 udgav hun bogen ”Rosenzϋchterinnen”, hvor hun præsenterer et stort antal kvindelige rosenforædlere, fra Madame Hébert (1798 – 1834) til Pirjo Rautio (1942-2018) og Rosa Eskelund.
Dagens næste besøg var hos Rudolf Bergman i Lauterbach-Wallenrod, ca 50 km længere sydpå.
Rudolf samler på historiske roser og har opbygget en stor samling af varianter af disse roser. Han står desuden bag det digitale rosenleksikon: www.rosen.shoutwiki.com.
Han har sin rosenhave i udkanten af byen. Han bor ikke på stedet, men har et havehus til sine redskaber mm. I denne have er der ingen skyggegivende træer, men nogle af roserne var så store at de gav lidt skygge. Som vi konstaterede i går, var de fleste historiske roser næsten afblomstret. Dette gjaldt jo også i denne store samling.
Efter rundturen i haven, kørte vi til nabobyen. hvor Rudolf og hans kone, Veronika, bor i et nyere parcelhuskvarter.
Vi kørte derefter til Bad Nauheim, der ligger ca. 80 km sydvest for Lauterbach-Wallenrod.
Overnatning i Best Western Hotel Rosenau. Her skulle vi være 2 nætter.
Det er et stort og upersonligt hotel, men med en skyggefuld gårdhave hvor man kunne slappe af.
Dag 3, lørdag d. 27 juni og hed som de foregående.
Efter morgenmad kørte vi til rosernes by, Steinfurth (3 km) hvor dagen skulle bruges. Vi besøgte Rosenpark Dräger fra morgenstunden, det er et meget flot anlæg med pergolaer, højstammede roser og store plantninger, fortrinsvis med moderne roser. Meget imponerende.
Næste besøg gjaldt Rosenschule Ruf, hvor vi havde en aftale med Manuel Ruf kl 9.30.
Han modtog os ved lågen og tog os med rundt i produktionen. De har et stort areal med roser, hvorfra de høster blomsterbladene til diverse produkter, bla. te, rosensirup, rosenlimonade mm. De høster 1.500 kg rosen-blomsterblade hvert år. De har også rosenforædling (har registreret 21 nye sorter) og en årlig produktion på 30.000 roser. Det hele er økologisk. En spændende og anderledes planteskole.
Havde vi haft tid og energi, kunne vi have besøgt rosenforædler og planteskole Schultheis, en tredje stor planteskole i denne lille by. Den sprang vi dog over og kørte til vores hotel for at blive kølet af, inden dagens sidste programpunkt.
Kl. 18 skulle vi til rosenmiddag hos Rosenschule Ruf. Det var ganske velbesøgt. Der var dækket op udendørs og vi blev budt på 3 forretter, en salat og to hovedretter samt dessert. Alle råvarer var lokalt produceret og med forbindelse til roserne. En anderledes kulinarisk oplevelse og det meste af det meget lækkert.
Efter besøget i rosariet, ville vi besøge Botanisk have der ligger i højderne over Saverne. Den viste sig også at være lukket grundet varme.
Dag 4, søndag d. 28. juni.
Efter morgenmad pakkede vi atter bilen og kørte små 300 km mod sydvest til Saverne i Frankrig.
På et tidspunkt krydsede vi grænsen mellem Tyskland og Frankrig, uden at vi opdagede det.
Vi skulle besøge La Roseraie de Saverne, der ligger midt i byen. Inger havde skaffet os kontakt til Anne Naegelé, leder af rosariets rose-trial program.
Da vi kom til rosariet, stod der 2 og ventede på os. De havde valgt at lukke parken grundet varmen, men aftalen med os ville de holde. Anne viste rundt og fortalte om parken og dens tilblivelse. Ugen før vi kom, havde der været rosenkåringer, så vi så de præmierede roser.
Vi overnattede på et lille hotel i nærheden af Saverne. Det er ejet af 2 ældre søstre. Det var et hyggeligt lille hotel, og hvad der manglede af personlighed og nærvær på hotellet i Bad Nauheim, det fik vi til fulde her. Lækker aftensmad og god morgenmad.
Dag 5, mandag d. 29. juni.
Om morgenen kørte vi ca. 90 km sydpå til Colmar hvor Inger havde skaffet os kontakt til Pascal Heitzler, en forsker der havde et rosarium i 2 store kolonihaver. Her har han samlet over 1000 varianter af arten rosa arvensis, indsamlet over hele Frankrig. Han er ansat på universitetet i Strassburg som genetiker, og fordeler sin tid mellem registreringer blandt de mange rosenvarianter og universitetets laboratorier, hvor han ved hjælp af DNA analyser prøver at udrede rosernes genetik og evolution. I dette arbejde inddrager han også æbletræer og deres genetik.
Vi kørte derefter ind til centrum for at besøge den Dominikanske kirke med altertavlen:
Madonna of the Rose Bower fra 1473. Kirken var under restaurering men dog åben i weekenderne, og vi var der en mandag!
Heldigvis kan nettet vise os, hvad vi gik glip af!
Vi fik gået en lille tur i denne smukke by.
Sidst på dagen afgang mod Freiburg, ca. 50 km.
Vi tror nok vi krydsede grænsen ved Rhinen, men der var ingen synlige markeringer. Overnatning i centrum af Freiburg im Breisgau, i en stor lejlighed med 3 soverum og stue.
Dag 6, tirsdag d. 30. juni
Dagen blev brugt på hjemrejse.
Tog fra Freiburg til Kolding med skift i Hamburg, i alt ca 10 timer.
Sådan kom det naturligvis ikke til at gå. Turen til Hamborg forløb planmæssigt, men så kunne vi ikke komme videre, da al togtrafik nordpå var aflyst grundet en storbrand tæt ved jernbanen i Neumünster.
En henvendelse til DB’s Informationskontor resulterede i en taxa til Fredericia. Fin service – og da tyske taxa kører stærkt på motorvejene, kom vi alligevel rettidigt hjem.
Så rosendetektiverne trodsede både de klimamæssige og de logistiske udfordringer, for dels at udbrede kendskabet til vores rosenvirksomhed, dels at etablere kontakter og samarbejdspartnere i hele Europa. Som ovenfor beskrevet, fik vi talt med rigtig mange spændende mennesker – men specielt et samarbejde med den franske genetiker og Rosa arvensis samler, Pascal Heitzler, tror vi på, kan åbne endnu en låge til forståelse af evolutionen og slægtsskabsforholdene i rosenverdenen.
Som danskere er vi ikke længere vant til at se storke i landskabet og byerne. Det gjorde vi i høj grad omkring Steinfurt og Saverne.
