‘Schwartze Madonna’

Men her er det en rød – endda en meget mørk, rød rose, der skal beskrives. Knopperne er næsten sorte, og den mørke farve kan brede sig helt ind i de fløjlsagtige kronblade. Det unge løv er rødbrunt, men bliver senere græsgrønt. Det fremhæver blomstens farve.
Rosen har let duft og planten bliver 60-80 cm høj.
Rosenavlere har igennem tiderne ofte forsøgt af fremavle en helt sort rose. Men hvorfor egentlig? Ønsker en rose at være sort? Og hvem ønsker sig sorte roser?
Tidligere forbundskansler Konrad Adenauer (1876- 1967) har engang sagt: “En rose er noget smukt, som ikke engang den mest tåbelige forædler er i stand til at ødelægge”. Om kansleren var specielt rosen-interesseret, eller om der ligger noget politisk gemt i ordene, er ikke godt at vide.
Men W. Kordes som i 1992 fremavlede ‘Schwartze Madonna’ har i hvert fald ikke øvet vold på den smukke blomst og den vil pynte i enhver have.
Vel er rosen mørk rød, men det er der også mange andre roser der er. Måske endda mørkere. Jeg har et par stykker i min have.

Men det er heller ikke så meget denne roses farve jeg vil causere over, men mere dens navn og hvilken “Schwartze Madonna” der har inspireret til navnet. Her er nogle muligheder:
Vinproducenten Weingut Hammel har en hvidvin – en Liebfraumilch – som har fået navnet “Schwartze Madonna”. Det er nok ikke der, vi skal søge svaret!
Men i den katolske verden er der mange kirker, klostre og valfartssteder, der har skulpturer – ikoner med dette navn.
Ofte er disse ikoner næsten sorte af af berøring, fra mange hænder, tidens tand eller af tændte lys. Mon ikke det kan være en forklaring på farven.
I Tyskland er det mest kendte valfartssted Altötting i Bayern. Der har man en “Schwartze Madonna” som bliver flittigt besøgt af pilgrimme.
Polen har også sin “Schwartze Madonna” også kaldet Sorte Maria. Det er Polens nationalhelligdom, som opbevares i Jasna Gora-klosteret i byen Częstochowa i det sydlige Polen. Hun får også mange besøg af pilgrimme.
Den eneste “Schwartze Madonna” jeg har set ved selvsyn, er den, der findes i Benediktiner klosteret Albadia de Monserat, beliggende 40 km nordvest for Barcelona. Hertil valfarter mange pilgrimme for at komme ind og lægge hånd på Madonnaen.
Bjergtoppen med klosteret ligger i 1236 m´s højde. Et unikt sted geologisk og historisk set, og med skøn udsigt over bjerglandskabet og ned mod dalen, og med et kloster med en lang turbulent historie. Her i klosteret kan man se den ikoniske “Schwartze Madonna”.
Klosteret er også – og ikke mindst – kendt og besøgt på grund af det berømte drengekor L`Escolania de Monserat, der på faste tidspunkter kommer ind i basilikaen i deres hvide kjortler og smukt synger gregorianske sange. Koret har bestået siden det 14. århundrede.
Et specielt drengeliv må det være, at blive afleveret som 7- årig af sine ambitiøse forældre, for at få hele sin barndom og uddannelse på toppen af et bjerg. Tab af oplevelser og minder sammen med sin familie. Ikke det vi i vores del af verden ønsker for og med vores børn. Jeg ville som mor synes, at det er helligbrøde.
Men angiveligt får drengene en god uddannelse, og deres sang kan man ikke pege fingre af. Den er ubeskrivelig.