30. april, 2024

Nyt fra arbejdsgruppen for: Projekt Kulturarvsroser i Danmark

Har vi et tilsvarende offentligt dansk plante-bevaringsprojekt?
Nej, i Danmark er den offentlige plantebevarelse begrænset til planter indenfor fødevareproduktion, som f.eks. æbletræer og frugtbuske (Pometet i Tåstrup, som er en del af Københavns Universitet).
Bevarelse af haveplanter, herunder roser, er ikke en del af den offentlige bevarings-stategi, så denne bevaring foregår (usystematisk!) i regi af kommunale anlæg, private samlinger og en fond. Driften er ofte baseret på frivillig arbejdskraft og kun få steder understøttet af faglig kompetente personer, og uden at forskningsmæssige institutioner er involveret.

Nyt dansk projekt til bevarelse af den danske rosenkulturarv:
Medlemmer af foreningen ROSER I DANMARK fandt det svenske projekt meget spændende og foreningen oprettede derfor en arbejdsgruppe i 2023, der fik til opgave at få et lignede arbejde i gang i Danmark.

Det er dog blevet klart for arbejdsgruppen, at betingelserne for et sådant projekt er noget anderledes i Danmark end i Sverige, fordi der hverken er politisk opbakning, eller midler afsat til bevarelse af prydkulturplanter i Danmark.

Vi har dog vurderet, at forsøget skal gøres alligevel. Vi vil forsøge, at få et projekt igangsat, der er lige så kvalificeret som det svenske, men måske knap så omfattende. F.eks. angående registrering og indsamling af viden, hvor mulighederne for benyttelse af IT er bedre nu, end for blot få årtier siden. Endvidere ved at lære af de svenske erfaringer, korte nogle veje af, og få en skarp organisation, der ikke behøver så mange menneskelige ressourcer.

Til gengæld har vi i Danmark et ekstra område at tage vare på, idet der i Danmark har været (og er) en række af rosenforædlere, som gennem mere end 100 år har bidraget til udvikling af nye danske rosensorter. Disse roser skal have en central plads i vores arbejde.

 I 2024 vil vi derfor koncentrere os om at få udarbejdet en projektbeskrivelse, der skal afklare projektets indhold, formål og mål; og som skal anvendes i forhold til at få en organisation på plads med deltagelse af både rosenvenner, fagfolk som gartnere og forskere, forskellige organisationer m.v.

Målet er som i Sverige en central samling, hvor de roser, der kvalificerer sig til at være kulturarvsroser placeres – og at der bliver en række værtsamlinger rundt i landet, der kan drives af eksisterende samlinger eller andre, der kunne være relevante at have med på roseneventyret.

Hvornår målet kan nås, kan der kun gisnes om, men vi har besluttet, at igangsætte et delmål, der handler om at finde gamle roser i private haver, i offentlige anlæg som parker og kirkegårde, m.v. Formålet er at finde roser, der har klaret sig og holdt sig levende gennem generationer, at finde roser, som måske er glemte i handelen, men som står derude og er gode og roser, måske ukendte, og måske skabt ved naturlige processer som f.eks. mutationer. Vi kalder delprojektet ”Gamle roser – måske fra din oldemors tid”. Projektet igangsættes i løbet af foråret 2024. Det bliver beskrevet i en anden artikel her på hjemmesiden. Klik her.

Side 1

Fig. 4. Pometet i Taastrup er en del af Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet
Fig. 5. Gerlev Parken i Jægerspris Kommune. Parken ejes af Fonden for Træer og Miljø og rummer 2 rosensamlinger: Valdemar Petersens historiske rosensamling samt Poulsens rosensamling.
Se mere på http://www.gerlevparken.dk
Fig. 6. I Danmark har der i mere end 100 år været arbejdet med rosenforædling. Billedet viser rosen ’Fru Dagmar Hastrup’, som i 1914 blev udviklet af Knud Julianus Hastrup, Hastrups Rosenskole i Vanløse.
Fig. 7. Eksempel på en fundrose. Rosen stammer fra en have i Stilling. Haven blev anlagt i begyndelsen af 1930’erne. Rosen var måske en almindelig kendt og navngiven rose i sin samtid, men det det kan også dreje sig om en sport, opstået i haven. I det svenske POM projekt blev der anvendt DNA analyser til at fastslå rosernes oprindelse.
Fig. 8. Eksempel på fundrose. Rosen stammer fra Anholt. Denne rose var tidligere almindelig i de gamle haver i landsbyen, men gennem de seneste årtier har husene skiftet ejere og rosen er forsvundet ud af haven. Rosens navn er ukendt.

Senere i forløbet vil vi beskrive vores projektbeskrivelse her på hjemmesiden, når den er udarbejdet.

Arbejdsgruppen består i øjeblikket af:
Ellen Margrethe Hale, Erling Østergaard, Jens Staun, Jørgen Winther Høgstrup, Knud Pedersen, Poul Erik Østergaard.