Nordisk Rosenweekend 2025

Efter at have budt velkommen, holdt Nordisk Rosenselskabs præsident Ásta Thorleifsdóttir det første foredrag om udfordringen ved at dyrke roser på en subarktisk vulkanø. (fig. 1) Senere fulgte indlæg af bla Margit Schowalter (Canada), Erling Østergaard og den norske psykolog Kristin Maute, som pegede på sammenhængen mellem havearbejde og øget livskvalitet. Sidste punkt var Vilhjalmur Luðviksson, der holdt foredrag om at teste rosernes evne til at trives under Islands stærkt varierende klimaforhold.  
Senere på dagen besøgte vi en nærliggende skulpturpark med værker af Ásmundur Sveinsson.

Vi fortsatte til fods til Botanisk have hvor direktør Hjörtur Thorbjörnsson viste rundt. (fig. 2) Desværre var de fleste roser afblomstret.
Her var også præsentation og salg af Vilhjálmur Ludvigssons nye bog: Roser til Islandske haver.
(fig. 3).

Vi besøgte først et ret nybygget sommerhus tilhørende Hulda og Hilmar. Lige rundt om huset havde de (i læ) anlagt frodige bede med roser og stauder (fig. 4), men de havde også plantet et læbælte direkte i lavamarken. (fig. 5) Vi fik at vide, at plantningen foregik med brug af en jernstang, som man gentagne gange bankede ned i lavaen, for at få lavet et plantehul. Hvert plantehul havde taget 3-4 timer at lave.
Vi besøgte også en etableret sommerhushave med mange træer, en nedlagt skole hvor vi i tilgift fik en lille koncert, og derefter spiste vi frokost på en champignonfarm. Vi fik champignonsuppe med forskelligt drys og friskbagt brød.
Vi besøgte desuden et stort gartneri hvor man dyrkede blomster roser til afskæring, bandt andet roser og gerbera, (fig. 6) i nabogartnerierne dyrkede man frugt og grønt. Billig geotermisk energi er grundlaget for at man kan have en stor drivhusproduktion i Island og gartnerierne her har egen varme kilde.  
Rundturens sidste stop var ved gejserområdet
(fig. 7) og det gamle tingsted Þingvellir. Her ved Þingvellir mødes de amerikanske og europæiske kontinentalplader.  
Om aftenen stod den på festmiddag og Finlands formand Michael Luther fik overdraget formandskabet for Nordisk Rosenselskab. (fig. 8) Her skal Nordisk Rosenweekend afholdes i 2027.

Vi kørte nordpå til bydelen Mosfellsbær og første stop var i en gade med hele 3 meget forskellige besøgshaver. Næste stop var i bydelen Vættaborgir hvor vi besøgte Ástas og Huldas haver. (fig 9 og 10)
Vi kørte derefter sydpå til bydelen Hafnafjörður hvor vi besøgte skovplanteskolen Þöll ved Höfðaskógur og spiste frokost. Denne planteskole afprøver træer, buske og roser fra forskellige egne af jordkloden med henblik på at udvælge de bedst egnede til Islands klima. (fig.12) Plantningerne står langs et naturskønt stisystem hvor man bla. har udplantet et stort antal roser, der derefter har fået lov at passe sig selv.  Rugosa hybrider, spinosissima og moyesii har klaret sig godt og er blevet meget store. (fig. 13)
Vi fortsatte i Hafnafjörður og besøgte yderligere 3 private haver. (Fig. 11)
Sidste stop på turen var rosenhaven i Meltunga hvor Vilhjálmur Lúðvíksson viste rundt.  I Meltunga finder man blandt andet 5 bede med roser fra hvert af de nordiske lande.
Der er også et særligt bed med alle de roser, som den islandske rosenforædler Jóhann Pálsson udviklede. (fig. 14) Endvidere findes der en fin samling canadiske roser. Dagen og Nordisk Rosenweekend i Island afsluttedes med Barbecue blandt roserne i Meltunga . (fig. 15)

Vi kørte op gennem det vestlige Island og første stop var ved Hlífar and Halldór‘s sommerhus der ligger meget naturskønt og med udsigt til fjeld og å. Der er plantet en del roser, men det er lidt barske betingelser for dem her. (fig. 17) Huset opvarmes fra en varm kilde, de har på matriklen.
Ikke så langt derfra kom vi til Deildartunguhver, det er Europas kraftigste hot spring. (fig. 18) Vandet er omkring 100 grader ved jordoverfladen, det føres sydpå i rørledning.
Vi kom til en gedefarm på Háafelli, her arbejder Jóhanna på at bevare den oprindelige gederace i Island (fig. 19) og så har hun en rosenhave (fig. 20) og udsigt til gletsjeren Langjökull. (fig. 21) Hun har en butik hvor hun sælger produkter fra både geder og roser.
Vi kørte nu til Búðardalur, en lille kystnær by hvor vi besøgte Hugrún og Gísli.  De har en forhave med hårdføre rugosaroser (fig 22) og baghaven der ligger i læ er meget frodig og farverig. Fra terrassen er der en imponerende udsigt over Hvammsfjörður
Slutdestinationen denne dag var Gauksmýri, et tidligere hestesportscenter hvor vi spiste til aften og overnattede.
Som på de foregående ture, var Ásta vores guide på denne tur. Asta er – udover at være præsident for det nordiske rosensamarbejde – uddannet geolog og hun fortalte under hele turen om Islands geologi og historie.

Efter morgenmad, kørte vi videre mod Akureyri.
Vi havde kun et enkelt stop på denne tur, vi skulle besøge Eggert Aðalsteinsson i hans sommerhus i Melrakkadalur. Eggert er formand for den islandske rosenklub. Sommerhuset ligger i et ret vildsomt og blæsende område. Eggert har naturligvis etableret læ omkring sin rosenhave. (fig. 23) Alle var glade for at de havde regntøj og paraplyer med.
Det var vi også, da vi senere nåede frem til Lystigarðurinn á Akureyri, Botanisk have i Akureyri, for det regnede stadig. (fig. 24-29) Gartneren havde ikke regntøj på, hun var nok vant til at blive våd. Heldigvis fik vi også perioder med tørvejr og sol.
Det var en fantastisk oplevelse at se denne park, meget store træer, kæmpestore roser og klematis og mange andre blomster.
Vi fik at vide, at denne botaniske have har et mildere klima – og flere lyse timer – end den i Reykjavik. Akureyri ligger kun ca. 100 km syd for polarcirklen, så de har næsten midnatssol.
En trægruppe som trives godt i Island er røn, den har vi set mange steder heroppe.
Efter et par spændende timer, kørte vi ned i byen til vort hotel, Hótel KEA, hvor vi skulle spise til aften og overnatte inden vi returnerede til Reykjavik. 

Første stop var ved Starrastaðir. Et rosengartneri hvor de producerer snitroser. (fig. 31) Det har oprindelig været en fårefarm, men efter et mund- og klovsygeudbrud hvor alle dyr blev slået ned, besluttede man sig til at satse på noget andet og opførte drivhuse i stedet. Den varme kilde til opvarmning har man på matriklen.
 Vi kørte videre sydover ad en smal og meget dårlig grusvej, godt vi har en terrængående bus og en dygtig chauffør. Det var et vildsomt landskab vi kørte gennem. Dybe smeltevandskløfter og bratte stigninger.
Vi kom ned mellem de 2 gletsjere Langjökull og Hofsjökull og stoppede ved Hveravellir, der er et hot springs område hvor det bobler og syder over alt. (fig. 33) Her spiste vi medbragt frokost og havde tid til at se os omkring – nogle (dvs. alle fra Island og Finland, samt en enkelt nordmand), fik sig et dyp i en hot pool.
Vi fortsatte lidt længere sydover og gjorde holdt for at kigge på den meget sparsomme flora der er på højsletten, stadig med udsigt til de store gletsjere. (fig. 34-35) Det var en betagende oplevelse at opleve højlandet, som er goldt og hvor den sparsomme plantevækst kun bliver få cm høj.
Sidste korte stop var ved det store vandfald Gullfoss. Her kommer der ca. 100 kubikmeter vand i sekundet. (fig. 36)
Efter mere end 100 km på de meget hullede grusveje (undertegnede har aldrig oplevet en så langvarig rystetur, hvor vi ofte var nervøse for, om bilen klarede det), kom vi endelig tilbage på asfalteret vej og satte kursen med Reykjavik, forbi Geysir og Þingvellir som vi besøgte på rundturen lørdag.