12. februar, 2024

En naturnær have for leg med farver og former.

Tekst og foto: Irene Kleppan
Opslagsbillede er ‘Frühlingsduft’

Det begyndte i 2006. Eller egentlig længe før. Selv da jeg boede midt i Oslo uden så meget som en altan, skete det, at jeg købte et haveblad en gang imellem. Havegalskaben tog fart med flytningen til et hus med en have, der ikke var blevet passet i flere år.
Haven ligger vest for Oslofjorden i Asker. Beliggenheden er lun, cirka 50 meter over havet og med 20 minutters gang til havet.

Haveejeren med sin favoritrose ‘Erinnerung an Brod’ fra Rudolf Geschwind’. Foto: Oddvar Engelsen

Efter det har jeg ikke set mig tilbage. Jeg tilføjer nye planter, elementer og ideer hvert år. Nogle planter trives ikke og dør. Nogle ideer viser sig ikke at være så gode, men pyt, det er min “legeplads”, og stort set kun mig det går ud over, når projekter mislykkes. Ja, det er mig, der er den haveinteresserede i familien, men til tunge løft og rydning af krat er det godt at få hjælp. Rydning af krat er ret vigtigt, når haven grænser op til skov på flere sider. På “forkert” side af Oslofjorden er der nok skygge, som det er. Tilsæt jord, der er så fuld af sten, at det til tider virker som om, der er mere sten end jord, og så er det på ingen måde perfekte forhold for roser. Alligevel dyrker jeg mellem 150 og 200 rosenarter. God dræning og kalkrig jord er på plussiden.
Erfaringer får man rigeligt af efter års forsøg og fejltagelser. Der skal ikke lægges skjul på, at en god del roser er gået til undervejs. Så er det bare at prøve en ny sort eller finde rosegrupper, der lettere kan trives under de forhold, jeg kan tilbyde. Det er vigtigt at have en basis af antaget hårdføre og sunde roser. Nogle ekstra attraktive sorter tillader jeg mig også at plante, selvom de er på grænsen af klimazonen. I starten fandt jeg tre stilkroser af sorten ‘Dame de Coeur’ til salg på det nærmeste havecenter. Smukke og velduftende var de, men jeg var overbevist om, at der måtte findes noget mere spændende. Der måtte findes mere kraftigt voksende og rigtblomstrende buske og klatrere et eller andet sted? Den sidste ‘Dame de Coeur’ holdt for øvrigt i ni år, og det må man vel sige sig tilfreds med.

David Austin Roses har også nogle enkle sorter. THE ALEXANDRA ROSE er min favorit. En kraftigt voksende busk.

Side 2

Allerede den første sommer med ny have endte jeg på Rosernes dag i Freiaparken. Det var en ren åbenbaring at se alle de smukke sorter, der var udstillet der. Senere på efteråret kom jeg forbi Vestby planteskole på et møde med havegal-forummet (et snakkeforum for haveinteresserede på nettet). Med hjem kom både min første Albarose ‘Mme Legras’ de St Germain’ og den fremragende Rugosa-hybrid ‘Louise Bugnet’.

Op ad stentrappen fra nedre plan, ser man mod hvide ‘Mme. Legras de St. Germain’ og ‘Louise Odier’. Stauderne er Hosta, storkenæb ‘Birch Double’, dagliljer, trebladgillenia og gullknapp. Prydjordbær bruges som bunddække.
I et rosetårn klatrer bourbonrosen ‘Louise Odier’ sammen med klematis ‘Madame Julia Correvon’

Begge sorter er stadig blandt mine favoritter i haven. Buskroser, og især de historiske, er både langlivede, smukke, duftende og utroligt rigtblomstrende. Det samme kan man sige om Spinosissima- og Rugosasorterne. Jeg har prøvet en del klaseroser, nogle stilkroser og flere moderne buskroser som Rennaisance-serien fra Poulsen. Næsten ingen af dem bliver gamle i min have. Mærkeligt nok er Austinrosene den gruppe moderne rosenbuske, der har klaret sig længst. Ekstra attraktive roser, synes jeg. Jeg plantede de fleste i 2008, og de står stadig. Nogle af dem er endda blevet kraftige buske. David Austins nuancerige og velduftende roser er perfekte i en frodig “cottage garden”, som nok er den havestil, der ligger mit hjerte nærmest.



Mangfoldigheden i gruppen af Rugosa-roser

Tekst og foto: Erling Østergaard. Dette er beretningen om Erling Østergaard og hans (nu afdøde) hustru, som for en del år siden “fik et stykke jord i overskud” på deres nedlagte landejendom, og derfor tænkte: Hvilke roser skal vi nu plante der? Vi valgte gruppen af rugosa hybrider, fordi vi mente at vide, at sådanne
Læs mere

Sangerhausen

Tekst: Håkan Kjellin. Vi har tænkt os at fortælle om nogle af de store rosarier i Roser i Danmark*), og hvad ville være mere passende end at starte med det, man normalt kalder verdens største – når det gælder antallet af sorter – nemlig det tyske Sangerhausen. Sådan plejer folk at kalde rosariet, der ligger
Læs mere

Mange år med roser

Tekst og foto: Knud Pedersen. Som dreng hjalp jeg til i mine forældres planteskole. Det var før mekaniseringen for alvor tog fart, så dengang avlede man det meste selv i planteskolerne.  Der var frugttræer og bærbuske, allétræer, roser, prydbuske, hækplanter og stauder. Det man som dreng kunne hjælpe til med var at prikle stiklinger. Ude
Læs mere

Historiske roser i Finland

Tekst og foto: Pirjo Rautio I Finland øgedes interessen for roser i løbet af 1980’erne og Finska Rosensällskapet stiftedes i 1989. Siden da har man søgt efter roser, som var bevaret i gamle haver og parker. Finlands historiske roser omtales først i planteskolekatalogerne fra begyndelsen af 1840’erne. I 1800-tallet dyrkedes roserne oftest indendørs i krukker.
Læs mere

Hvorfor og hvordan bliver man rosenforædler?

Artikel af Dominique Massad, oversat til dansk af Torben Sander  Forædling er først og fremmest en lidenskab. Som al lidenskab er dens oprindelse uforklarlig. Efter mange års forsøg har jeg lært, at frembringelse af en rose er resultatet af en subtil blanding af fantasi, videnskabelige kundskaber, håndværk, masser af held, tålmodighed, intuition, opmærksomhed/iagttagelsesevne og et
Læs mere

Multiflora-slyngroser

Foto: Daglyngar

Ønsker du en rose, som virkelig kan vokse i højden – op i træer, over gærder, rosenbuer og pergolaer – og er på sit højeste i juli? Så kan en multiflora være muligheden. Det er slyngroser, som bliver store og kræver plads og pleje, men du store verden, hvilket syn, når de står i fuldt
Læs mere

Rosa spinosissima i oktober.

Rosa spinosissima, Terndrup

Tekst og foto: Johannes Struijk. Det var ikke det første år at Rosa spinosissima L. (Rosa pimpinellifolia syn.) blomstrede i oktober i vejkanten langs Omfartsvejen ved Terndrup. Men jeg kan ikke huske at det nogensinde har været så overdådigt som i år 2018 med sin lange tørre varme forår og sommer. Det har dog undret
Læs mere

De Medicinske Haver på Langeland.

I september 2020 var jeg på en lille sensommer tur til Langeland. Udover at nyde den skønne natur med bløde bakker, småskove og læhegn, var vi også en tur i Den Medicinske Have ved Tranekær slot. https://medicinhaverne.dk/ Der er 5 haver og en 6 på tegnebrættet. Haverne er inddelt i temaer, der er således en
Læs mere