9. oktober, 2019

Duftende hæk – plant nu og nyd den allerede til sommer

En duftende rosenhæk er med til at skabe en skøn have, som kan nydes hele sommeren. Ved at plante rosen Inger Forever og bruge den som rosenhæk, så forkæler du ikke blot din synssans, men også din lugtesans – Inger Forever er nemlig en skøn rose, med en intens og sød duft.

Den bedste tid at plante er lige nu, hvor jordtemperaturen stadig er lun, jorden fugtig og temperaturerne ikke for høje. Det en god idé, at plante barrodsroser, da de er billigere at købe og lettere at plante. Der er desuden mere succes med at plante planter uden top på i denne periode.

Inger Forever er en rose, som har store mørkegrønne, blanke, sunde blade og holdbare blomster, som står smukt selv i en regnfuld sommer. Derudover sætter Inger Forever smukke røde hyben i vinterhalvåret, hvilket betyder du kan nyde din rosenhæk hele året rundt. Inger Forever er særdeles velegnet som hæk, da den bliver ca. 1 m høj og 1/2 m bred. Efter det første år vil den være mellem ½ og 1 m høj.

Planteanvisning

  • For at opnå det bedste resultat af din rosenhæk, plantes der 3 stk. roser per løbende meter
  • Plantning: plant roserne 7-10 cm under okulationsstedet
  • Gødning: Der gødes første gang når roserne begynder at skyde i starten af april og ellers fire gange i vækstsæsonen
  • Vanding: Vand rigeligt ved plantning

Dette er et uddrag fra en pressemeddelelse fra Rosa Eskelund,
kontakt re@roses-forever.com

Læs mere om plantning her

1. maj, 2019

Vi blev næstbedst

I går blev det afgjort hvem der løb med priserne til Københavns Kongres & Event Award 2018. Det Danske Rosenselskab var nomineret i gruppen “Årets vært for den kongres, der succesfuldt har skabt: Nye Partnerskaber og Netværk” Vinderne kan ses her.

Vi glæder os over den fornemme nominering, som udadtil igen giver omtale og kommer til at stå som en fornem afslutning på World Rose Convention 2018.

13. april, 2019

Københavns Kongres og Event Award 2019

Bedst som vi troede at WRC2018 var overstået kom “Det Danske Rosenselskab” på banen igen. Det fantastiske arrangement som både bestod af selve kongressen og Nordisk Rosenweekend på kongrescentret og udenfor; Rosenborg, Valbyparken, Dronning Louises rosenhave, Fredensborg Slotshave og fantastiske private haver samt en pre- og posttour med ligeså spændende haver, slotte og virksomhedsbesøg i både Danmark og Sverige, er nu nomineret i ovenstående i gruppen “Årets vært for den kongres, der succesfuldt har skabt: Nye Partnerskaber og Netværk”

Helt fantastisk at komme i gruppe med: Big Science Business Forum 2018 og European Congress of Medical Physics – ECMP 2018

Afgørelsen falder d. 30. april, hvor Inger Schierning, Jens Otto Pedersen samt flere medlemmer fra gruppen som stod bag planlægningen af kongressen vil være til stede.

Du kan læse om nomineringen her

Bag awarden gemmer sig Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen, som i fællesskab belønner de bedste og mest markante begivenheder i hovedstaden.

 

8. november, 2018
9. september, 2018

Highlights fra World Rose Convention 2018 København

Havde du ferie  eller andre ferieplaner, så får du muligheden for at “snuse lidt” til d. 18. internationale rose convention.

Videoen er på knapt 20 minutter så læn dig tilbage og nyd musikken, roserne og glimt fra en del af arrangementet.

God fornøjelse