Min forhave bestod af en spiræahæk mod vejen og havens elementer var en serbisk søjlegran, en prydkirsebær, cotoneaster langs huset og selvfølgelig en flisegang.
For nogle år siden fjernede jeg rækken af cotoneaster og plantede roser i stedet.
Eftersommeren 2017 fik jeg udarbejdet en plan for nyindretning af den øvrige del af forhaven, der skulle plantes en rosenhæk og den skulle kombineres med en rosenpergola. Hækken skulle holdes på plads af trådhegn på begge sider. Arealet er ca. 60 m2.
I september 2017 fik jeg fjernet søjlegran og kirsebær samt spiræa hvorefter jeg kunne påbegynde jordarbejdet og opsætning af hegn og pergola. Hækken samt nogle klatreroser blev plantet i slutningen af oktober.
Billeder: Forarbejdet samt haven i 2019 og 2020.
Rosensorter i hækken:
Himmelstürmer, Louise Bugnet, Kordes Rubusta, Hurdalsrosen, Karl Förster, Stanwell Perpetual, Poppius, Aicha samt 2 miniklatrer som er blevet løbet over ende.
Himmelstürmer lever helt op til sit navn og på trods af at den blev klippet ned i vinter er den over 2 meter høj. Aicha og Strandingsrosen støtter hinanden ved en pæl og er også 2 meter høje. Øvrige sorter er omkring 1.70 høje.
Udfordringen bliver at holde hækken tæt, det vil tiden vise.
Tekst og foto Poul Erik Østergaard