13. april, 2019
Københavns Kongres og Event Award 2019
Bedst som vi troede at WRC2018 var overstået kom “Det Danske Rosenselskab” på banen igen. Det fantastiske arrangement som både bestod af selve kongressen og Nordisk Rosenweekend på kongrescentret og udenfor; Rosenborg, Valbyparken, Dronning Louises rosenhave, Fredensborg Slotshave og fantastiske private haver samt en pre- og posttour med ligeså spændende haver, slotte og virksomhedsbesøg i både Danmark og Sverige, er nu nomineret i ovenstående i gruppen “Årets vært for den kongres, der succesfuldt har skabt: Nye Partnerskaber og Netværk”
Helt fantastisk at komme i gruppe med: Big Science Business Forum 2018 og European Congress of Medical Physics – ECMP 2018
Afgørelsen falder d. 30. april, hvor Inger Schierning, Jens Otto Pedersen samt flere medlemmer fra gruppen som stod bag planlægningen af kongressen vil være til stede.
Du kan læse om nomineringen her
Bag awarden gemmer sig Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen, som i fællesskab belønner de bedste og mest markante begivenheder i hovedstaden.