Den Hellige Birgitta af Vadstena levede 1303-1373. Hun er Birgittaordenens grundlægger.
Blandt hendes forfædre var den danske Kong Erik den Hellige og den danske Kong Knud den Hellige.
Som 14-årig blev hun gift med lagmand Ulf Gudmarsson, med hvem hun fik 8 børn.
Da Birgitta forlod sit barndomshjem, Finsta gård i Uppland, for at blive gift og blive frue på Ulfåsa fortæller legenden, at hun medbragte en rose fra barndomshjemmets  have, og plantede den ved sit nye hjem.
Selvom Birgitta blev frue på en stor herregård, blev der tid til religiøse betragtninger. Hun fik fra sin tidligste barndom mange åbenbaringer. Disse åbenbaringer var det vigtigt for hende at efterleve.
Birgitta tog på flere pilgrimsrejser. Hun ville efterleve den vanskelige bøn: “Herre vis mig din vej og gør mig villig at vandre den“.
Birgitta og Ulf tog sammen på en pilgrimsrejse til Spanien,  og de besluttede i forbindelse hermed, at de ville indtræde i religiøs stand, men Ulf dør efter hjemkomsten på Alvastra Kloster, hvor han blev begravet.
I Alvastra, hvor Birgitta boede i 5 år, tager åbenbaringerne til.
En af dem er: “Du skal være mit talerør i verden”.
Det overbeviste Birgitta om, at hun var udvalgt til noget særligt, og efter det indrettede hun sit liv.
Hun fik tanken om en ny klosterorden, og da kongen hørte herom, skænker han hende Vadstena kongsgård og 6000 Mark til opførelsen af Vadstena moderkloster. Dermed kunne barndomshjemmets rose holde sit indtog også der. Og den vokser stadig på stedet, ligesom den findes i Alvastra klosterhave.
Birgitta tager atter på pilgrimsfærd ned igennem Europa og hun når Rom i jubelåret 1350.
Undervejs besøger hun mange klostre og borge, og flere af disse steder har i dag Birgittinerklostre.
Birgittinernonnernes ordensdragt er symbolbelagt, foreskrevet af Birgitta selv. En hvid krone med 5 røde mærker er et symbol på Kristi tornekrone og Hans 5 sårmærker, – og som nogen siger:
“som bladene i æblerosens blomst”. For en æblerose – rosa rubiginosa – er det, som har fået Birgittas navn, og med dette navn sælges den i Sverige. Angiveligt skulle de være udløbere fra Birgittas barndomshjem.
Societas Sanctæ Birgitta – eller Birgittaforeningen – hedder en sammenslutning af præster og lægfolk fra alle Europas  birgittinerbyer.
Året før sin død, foretog Birgitta en valfart til Det Hellige Land. Hun døde i Rom og blev gravlagt i Vadstena og hendes datter Katarina, som trofast havde fulgt sin mor, blev forstanderinde for det kloster der blev opført der.
På en rejse til Vadstena sommeren 2024 så jeg, at der vokser æbleroser overalt hvor Birgitta har sat sit aftryk. På skiltene står ‘Birgittarose’ og evt. det latinske navn rosa rubiginosa.
Birgitta blev helgenkåret af pave Bonifacius 9.  i 1391.
Birgittas åbenbaringer og skrifter er redigeret i 7 bøger –
“Himmelske Åbenbaringer”.
Ved et konvent i Mariager for år tilbage, fik byen som souvenir, et stykke af ‘Birgittarosen’ fra Vadstena.
I Mariager er der en aktiv Birgittaforening, der bl. a. arrangerer pilgrimsvandringer flere gange om året. Stille vandringer igennem naturen bliver krydret med fortællinger og  sang og slutter ofte med suppe i klosteret, som i dag ejes af kirken. Desuden afholdes foredrag og sammenkomster med besøg fra andre birgittabyer.
Ved Mariager Kloster ligger Birgittahuset, dette hus er  indrettet til overnatning for pilgrimme og det bliver flittigt benyttet i sommersæsonen.
Æblerosen gror også mange steder her i landet og er en fordringsløs rose.
Men ‘Birgittarosen’ i Mariager og i Sverige er noget særligt –
Den har en historie.

Påny er du klædt på til fest,
Du stråler som en dronning.
Du nikker venligt til hver gæst –
og byder frugt og honning.
En perlekæde – rød og rund,
den hænger i en bue.
Du er så frodig og så sund –
min Æblerosefrue.

Birgit Brandenborg

´Guirlanderosen´ eller Rosa willmottiae:
Her har vi en busk, – en vildrose – som kan blive 2½-3 m høj og bred.
De matgrønne, bregneagtige blade sidder som små buketter op langs grenene, og  imellem dem sidder, på korte stilke, små åbne let duftende blomster i violet/rosa. Man får herved associationer  til en pyntet guirlande. Kronbladene kan have åretegning. Blomsterne kommer tidligt – allerede i begyndelsen af juni eller før. Planten får stærktfarvet efterårsløv og  små orangefarvede hyben.
Rosen er fundet i tørre dale i Centralkina af Ernest Wilson og har været i kultur her i Vesten siden 1904.
Planten har  fået  navn efter  den kendte engelske gartner og plantesamler (horticulturist) Ellen Willmott (1858-1934).
Hun og hendes søster fik oplæring i sprog o.m.a., som det passede sig for unge kvinder af stand, men Ellen havde én stor interesse fra hun var ganske ung, nemlig at plante og så og beskæftige sig med alt, hvad der havde med planteverdenen at gøre. Hun skal have udtalt, at hun hellere ville så frø end perler.
Ellen arvede sit barndomshjem med dets tilliggender, og her anlagde hun haver og ansatte adskillige gartnere. Penge havde hun ikke sans for, kun at de kunne bruges til at fremme hendes store passion. Hun var excentrisk og kunne være krævende over for sine ansatte. Et enkelt stykke ukrudt i et bed kunne være fyringsgrund. Hun dyrkede og forædlede mere end 100.000 forskellige planter. Flere af disse planter kom til at bære hendes navn. Bl.a. potentilla nepalensis ´Miss Willmott´.
Hun udgav i 1914 bogen  ”The Genus Rosa” (Rosenslægten).
Tillige med den ligeså kendte landskabsarkitekt Gertrud Jekyll (1842-1932) modtog Ellen Willmott i 1897 ”Victoria Medal of Honor” for sit forædlingsarbejde.
Ellen Willmott døde i armod. Hun havde brugt alt hvad hun ejede, da hun døde af et hjerteanfald i 1934 og hendes haver begyndte at gro vildt.

I flere år pønsede jeg på, om det var muligt at få tildelt en rose med byens navn. Mariager fortjente det.
Det var nærliggende først at spørge vores gamle, danske rosenfirma ”Poulsen Roser”.
Det blev et afslag. Det fandt jeg mærkeligt, men så måtte man jo gå en tur syd for grænsen.

I 2006 var forædlingschef Thomas Proll fra ”Kordes Rosen” i Holsten inviteret til Aarhus for at holde foredrag for rosenfolket.
Jeg havde medbragt materiale om vores by og dens historie, og gik i pausen op til ham og spurgte om man kunne være så heldig at få en rose døbt ’Mariager’. Thomas Proll var ikke afvisende og ville tage hjem og spørge sine foresatte.
Ganske få dage senere kom der et svar.
Man ville sende 3 forskellige roser til Mariager, – 25 af hver slags.
De skulle plantes et iøjnefaldende sted i byen og man kunne så lade byens borgere og turister stemme om, hvilken rose der faldt i smag og kunne fortjene at hedde ’Mariager’. Afstemningen foregik på turistkontoret.

Der blev hurtigt klargjort 3 store, runde bede på Egetorvet, og man fik travlt med at plante.
De 3 muligheder var ’Summer Memories’, ’Herkules’ og ’Schloss Eutin’. Tre helt forskellige roser.
Afstemningen gik livligt og valget faldt på ’Schloss Eutin’.

Da jeg fortalte Thomas Proll, hvad resultatet blev, svarede han: ”Det var et godt valg”.
Og det har det vist sig at være.
Enkelte spurgte hvorfor vi skulle have en ”brugt rose” i Mariager. Der måtte så lige lidt forklaring til. Rosen ’Peace’ måtte jo også have – og har – flere navne inden den fik sit endelige, ikoniske og mest brugte navn. Det gælder for mange roser. Hvert land sit navn på samme rose. Det gælder især for de moderne roser.

Sidst på sommeren 2006 blev byens rose døbt i champagne af daværende borgmester Erik Kirkegaard Mikkelsen.
3 personer, som havde stemt på vinderrosen vandt hver 3 eksemplarer af den nydøbte rose.

’Schloss Eutin’ – nu alias – ’Mariager’ er en sport dvs. en mutation af rosen ’Bremer Stadtmusikanten’ og den er en robust, sund og hårdfør plante, som blomstrer helt til frosten sætter ind. Den bliver 1m høj, ja ofte højere, hvis den står gunstigt. Den har let duft og er lys abrikosfarvet med lidt kraftigere farve i midten.

Det er en fornøjelse at se, at byens borgere har taget rosen til sig. Mange steder vokser den op langs husene og et stort bed ved det gamle rådhus blev snart tilplantet med 100 roser, som stadig klarer sig flot.

Rosengartner Knud Pedersen, Harlev blev udvalgt til at opformere ’Mariager Rosen’, så byens blomsterforretning altid kan være leveringsdygtig. 
I Mariager håber vi, at vores rose må leve videre og blive løbende opformeret for fremtiden.