Dag 1

Mandag den 17. august kørte Jens Staun, Poul Erik Østergaard og Erling Østergaard, alle fra Institut for Roser i Danmark, mod Sverige.
Første stop var Botanisk Have i Lund. Vi har aldrig været der før, og de har kun meget få roser, men det er flot anlagt have med gamle træer og en rigtig stor plantesamling. De har et klonarkiv i form af en ret stor samling stauder. Alt stod friskt og grønt og så ikke ud til at have lidt under sommerens tørke, så de må have vandet.

Dag 2

Tirsdag morgen mødtes vi med rosariets chefgartner, Camilla Lagerstedt. Rosariet blev i 2022 tildelt prisen: ”Award of Garden of Excellence” af WFRS. Camilla viste rundt.
De moderne roser stod alle i fuldt flor og vi bemærkede, at de historiske roser alle stod som flotte grønne buske uden sygdomme og bladtab. Camilla fortalte, at de ikke anvendte bekæmpelsesmidler i haven, men de sørger for tilstrækkeligt med vand og gødning. Og så anvender de det biologiske middel BINAB t, som indeholder naturligt forekommende ”rovsvampe”.

Rosariet har 36 roser i det såkaldte klonarkiv. Roserne er en del af det svenske POM-projekt, hvor man gennem 20 år indsamlede bevaringsværdige roser og deres historier fra hele Sverige. Roserne i klonarkivet er fortrinsvis roser som er fundet i området omkring Jönköping. POM-projektet styres fra Alnarp – se mere om vores besøg dér nedenfor. Rosariet sender hvert efterår en rapport til Alnarp vedrørende rosernes trivsel.

Sidst på formiddagen kørte vi mod Göteborgs Rosarium, en køretur på ca. 2 timer.
Rosariet ligger midt i byen og parken anvendes i stor stil af byens uddannelsessøgende og borgere. Vi havde en aftale med chefgartner Emmelie Georgii og hendes kollega Anna Lindqvist. Emmelie måtte desværre melde afbud, så vi blev vist rundt af Anna. Haven er i øjeblikket under renovering, så der bliver flyttet en del rundt på roserne.
Rosensamlingen er stor og den rummer ligesom rosariet i Jönköping et klonarkiv og her med roser fundet på vestkysten.
Jens fandt rosen Sneprincesse som er forædlet af danskeren Oskar Bang. Den rose ses ellers meget sjældent.
I rosariet findes desuden en meget stor samling af botaniske arter, så vi må atter på besøg næste år i juni for at se dem i blomst.
Göteborgs Rosarium blev i 2025 tildelt  ”Award of Garden of Excellence” af WFRS.

Dag 3

Turen fortsatte mod Alnarp, nær Malmø, hvor vi havde en aftale med Erik de Vahl, som er genbankskurator ved den Nationale Genbank og med ansvar for POM-projektet.
Erik viste rundt på de lukkede marker, hvor de mange kulturarvsplanter står. Vi har set stedet tidligere, og det ligner sig selv – hvilket også er meningen, idet de forskellige plantegrupper er plantet med henblik på at kunne vokse dér i de næste rigtig mange år.
Erik fortalte, at den svenske rigsdag lige har vedtaget en lov om invasive planter, og her er rosa rugosa inkluderet. Der er fortsat lidt tvivl om, hvor omfattende forbuddet mod denne rosengruppe bliver, men de frygter det værste.

Derefter gik turen hjemad over de mange broer. Jens blev sat af ved afkørsel 47 på Fyn og de 2 resterende fortsatte til Jylland.

En god og lærerig tur, hvor fokus var på at vedligeholde kontakter og høre mere om, hvordan projektet med lokale klonarkiver fungerer i praksis.

Sidste års noget knudrede togoplevelser til Polen sad stadig lidt i os, så da togspeakeren annoncerede, at vores tog ikke kørte længere end til Hamborg Altona og vi selv måtte finde vej til Hauptbahnhof, måtte vi lige synke en gang.
Måske sidste års maraton med togskifte i olympisk tempo, gav os lidt i ro udfordringen, for vi fandt hurtigt et forbindelsestog og alt var godt igen til vores første destination: Kassel.
Her afhentede vi vores udlejningsbil og kastede os ud i et besøg i Wilhelmshöe, der formentlig er kendt af mange danske rosen- og have interesserede bla. for en meget stor samling af primært historiske roser.
Varmebølgen havde begyndt sit indtog, så vi lod fornuften tage over og gik på kunstudstilling på slottet for at køle lidt af. En ganske fin udstilling med et særafsnit med Rembrandt og Rubens.
Herefter var det tilbage til parken.
På grund af et varmt forår og den sidste tids stærke varme, var der meget få blomstrende eksemplarer, et forhold der gjorde sig gældende generelt.
Et spændende sted og vi fandt da også lidt interessant – sådan rosenfagligt.
Vi overnattede midt i Kassel på Hotel Excelsior, et glimrende hotel.

Dag 2, fredag d. 26. juni. Endnu en hed dag.
Vi havde aftalt formiddagsbesøg hos Anita Böhm-Krutzinna i Frielendorf, ca. 50 km syd for Kassel.
Anita og hendes mand Mattias bor på en gammel slægtsgård midt i en landsby. Hun har sin rosenhave i den tidligere køkkenhave. Her har hun mange store rosenbuske i et helt specielt havemiljø.
Efter turen i haven, var det tid til noget koldt at drikke og et stykke brød medens Anita fortalte om sine bøger. Hun har blandt andet udgivet en bog om Bergpark Wilhelmshöhe. I 2022 udgav hun bogen ”Rosenzϋchterinnen”, hvor hun præsenterer et stort antal kvindelige rosenforædlere, fra Madame Hébert (1798 – 1834) til Pirjo Rautio (1942-2018) og Rosa Eskelund.

Dagens næste besøg var hos Rudolf Bergman i Lauterbach-Wallenrod, ca 50 km længere sydpå.
Rudolf samler på historiske roser og har opbygget en stor samling af varianter af disse roser. Han står desuden bag det digitale rosenleksikon: www.rosen.shoutwiki.com.  
Han har sin rosenhave i udkanten af byen. Han bor ikke på stedet, men har et havehus til sine redskaber mm. I denne have er der ingen skyggegivende træer, men nogle af roserne var så store at de gav lidt skygge. Som vi konstaterede i går, var de fleste historiske roser næsten afblomstret. Dette gjaldt jo også i denne store samling.
Efter rundturen i haven, kørte vi til nabobyen. hvor Rudolf og hans kone, Veronika, bor i et nyere parcelhuskvarter.

Vi kørte derefter til Bad Nauheim, der ligger ca. 80 km sydvest for Lauterbach-Wallenrod.
Overnatning i Best Western Hotel Rosenau. Her skulle vi være 2 nætter.
Det er et stort og upersonligt hotel, men med en skyggefuld gårdhave hvor man kunne slappe af.

Dag 3, lørdag d. 27 juni og hed som de foregående.
Efter morgenmad kørte vi til rosernes by, Steinfurth (3 km) hvor dagen skulle bruges. Vi besøgte Rosenpark Dräger fra morgenstunden, det er et meget flot anlæg med pergolaer, højstammede roser og store plantninger, fortrinsvis med moderne roser. Meget imponerende.

Næste besøg gjaldt Rosenschule Ruf, hvor vi havde en aftale med Manuel Ruf kl 9.30.
Han modtog os ved lågen og tog os med rundt i produktionen. De har et stort areal med roser, hvorfra de høster blomsterbladene til diverse produkter, bla. te, rosensirup, rosenlimonade mm. De høster 1.500 kg rosen-blomsterblade hvert år. De har også rosenforædling (har registreret 21 nye sorter) og en årlig produktion på 30.000 roser. Det hele er økologisk. En spændende og anderledes planteskole.

Havde vi haft tid og energi, kunne vi have besøgt rosenforædler og planteskole Schultheis, en tredje stor planteskole i denne lille by. Den sprang vi dog over og kørte til vores hotel for at blive kølet af, inden dagens sidste programpunkt.

Kl. 18 skulle vi til rosenmiddag hos Rosenschule Ruf. Det var ganske velbesøgt. Der var dækket op udendørs og vi blev budt på 3 forretter, en salat og to hovedretter samt dessert. Alle råvarer var lokalt produceret og med forbindelse til roserne. En anderledes kulinarisk oplevelse og det meste af det meget lækkert.

Efter besøget i rosariet, ville vi besøge Botanisk have der ligger i højderne over Saverne. Den viste sig også at være lukket grundet varme.

Dag 4, søndag d. 28. juni.
Efter morgenmad pakkede vi atter bilen og kørte små 300 km mod sydvest til Saverne i Frankrig.
På et tidspunkt krydsede vi grænsen mellem Tyskland og Frankrig, uden at vi opdagede det.
Vi skulle besøge La Roseraie de Saverne, der ligger midt i byen. Inger havde skaffet os kontakt til Anne Naegelé, leder af rosariets rose-trial program.
Da vi kom til rosariet, stod der 2 og ventede på os. De havde valgt at lukke parken grundet varmen, men aftalen med os ville de holde. Anne viste rundt og fortalte om parken og dens tilblivelse. Ugen før vi kom, havde der været rosenkåringer, så vi så de præmierede roser.

Vi overnattede på et lille hotel i nærheden af Saverne. Det er ejet af 2 ældre søstre. Det var et hyggeligt lille hotel, og hvad der manglede af personlighed og nærvær på hotellet i Bad Nauheim, det fik vi til fulde her. Lækker aftensmad og god morgenmad.

Dag 5, mandag d. 29. juni.
Om morgenen kørte vi ca. 90 km sydpå til Colmar hvor Inger havde skaffet os kontakt til Pascal Heitzler, en forsker der havde et rosarium i 2 store kolonihaver. Her har han samlet over 1000 varianter af arten rosa arvensis, indsamlet over hele Frankrig. Han er ansat på universitetet i Strassburg som genetiker, og fordeler sin tid mellem registreringer blandt de mange rosenvarianter og universitetets laboratorier, hvor han ved hjælp af DNA analyser prøver at udrede rosernes genetik og evolution. I dette arbejde inddrager han også æbletræer og deres genetik.

Vi kørte derefter ind til centrum for at besøge den Dominikanske kirke med altertavlen:
Madonna of the Rose Bower fra 1473. Kirken var under restaurering men dog åben i weekenderne, og vi var der en mandag!
Heldigvis kan nettet vise os, hvad vi gik glip af!
Vi fik gået en lille tur i denne smukke by.

Sidst på dagen afgang mod Freiburg, ca. 50 km.
Vi tror nok vi krydsede grænsen ved Rhinen, men der var ingen synlige markeringer. Overnatning i centrum af Freiburg im Breisgau, i en stor lejlighed med 3 soverum og stue.

Dag 6, tirsdag d. 30. juni
Dagen blev brugt på hjemrejse.
Tog fra Freiburg til Kolding med skift i Hamburg, i alt ca 10 timer.
Sådan kom det naturligvis ikke til at gå. Turen til Hamborg forløb planmæssigt, men så kunne vi ikke komme videre, da al togtrafik nordpå var aflyst grundet en storbrand tæt ved jernbanen i Neumünster.
En henvendelse til DB’s Informationskontor resulterede i en taxa til Fredericia. Fin service – og da tyske taxa kører stærkt på motorvejene, kom vi alligevel rettidigt hjem.

 I august 2009 var min mand og jeg, som så ofte før, på ferie i Moseldalen. Vort stamhotel lå i den lille by Bruttig. Lige bag hotellet var der vinmarker. Den sidste aften gik vi en dejlig tur imellem rækkerne af vinplanter og endte nede ved byens kirkegård. Der, op ad et gærde, voksede en smuk rød rose med en fin duft. Fristelsen var for stor, jeg måtte have en stump af rosen med hjem.
En fugtig vaskeklud og en plastpose kunne holde grenen frisk på den lange tur nordpå.

Vi kender alle at minder fra ens barndom kan være både billeder og dufte.

Minder, der er mig særligt kære, er når jeg husker tilbage på sommerferier på mine bedsteforældres gård. Det var især min bedstes have, der trak i mig. Jeg har brugt timer på at ligge under den store bøg, læse i tegneserier og bøger, mens der var fuglefløjt, summende insekter og blomsterduft omkring mig. En dejlig tid.

Min bedste var en tålmodig dame, så når jeg ”hjalp” med at luge, sludrede derud af og spurgte om alt krible krable og blomster, svarede hun på alt. Der, hvor hun ikke kunne svare mig, så havde hun altid en bog, som vi kunne kigge i. Det var et leksikon, flere bind, som stod i stuen på reolen. Der var altid god tid.

Bedste havde en ynglings blomst i hendes have og det vidste vi alle. Det var også den vi så frem til at se og dufte hver sommer. Vi har i mange år kaldt den for Bedstes rose, men den var oprindelig en stikling fra hendes barndomshjem, mine oldeforældres have. Den er god til at lave skud, så vi er nu nogle stykker i familien, som har delt ud af den til andre i familien, men jeg tror desværre ikke det vil fortsætte, pga. mangel på interesse fra de yngre familiemedlemmer.

I min have kan jeg se den fra terrassedøren og den er gerne et mål for have turen hver dag. Nu hvor foråret endelig er kommet, er den blevet tjekket for om der er liv og den har heldigvis klaret vinteren i fin stil. Jeg kan igen i år se frem til de fyldte, lyserøde rosenhoveder, som dufter så fint og minder mig om min tid med Bedste i hendes have.