I foreningen Roser i Danmark, er der nedsat en arbejdsgruppe, der de kommende år vil se om det kan lykkes at finde frem til og skabe en national samling af roser, der har stor kulturel og genetisk betydning i Danmark. Se mere om arbejdsgruppens arbejde ”her”

Vi vil se på de roser vi kender i de mange gode rosensamlinger her i landet, men også på roser, der står derude i gamle og nye haveanlæg, i parker, på kirkegårde og i levende hegn ude på landet.

Det hele skal gerne ende ud i en udpegning af et antal gode roser, der dels placeres et centralt sted ud fra de bedste bevarelsestanker og gerne ud fra en videnskabelig driftsform; og i en række kopisamlinger af dele af denne samling bl.a. hos de eksisterende samlinger, ved museer med videre.

Inspirationen til det hele stammer fra Sverige (det kan du læse om ”her”). Det gør det også, når  vi spørger om du vil være med, hvis du har eller kender til en rose, du tænker kunne være et muligt emne til den nationale samling.

I Sverige havde folkene bag et lignende projekt om kulturarvsroser stor succes med at finde roser udenfor samlingerne i private haver m.v. (Deres projekt er beskrevet i bogen ”Rosarven i nationella genbanken” Se her) De fik  faktisk viden om 13.000 roser, valgte at afprøve omkring  5000 roser og ud af dem blev der udvalgt 331 roser som en del af den nationale samling. Hele 169 af disse roser var ikke kendte i forvejen.

Måske er vildkårende anderledes i Danmark i forhold til Sverige for at finde roser, men det er også det vi gerne vil afprøve. Vi tror på, at der kan findes sådanne roser også hos os.

Hvad søger vi?

Det er ikke de helt nye roser, vi tænker som interessante, men roser, der mindst har 50 år på bagen (altså fra før 1970) og som har stået plantet siden ( men de kan godt være flyttet fra en have til en anden) ude i miljøet. Det er derfor vi kalder projektet ”Gamle roser – måske fra din oldemors tid!”

Side 2

Vi opererer med 4 kategorier, vi håber at finde:

• ”Ukendte roser” – ikke forædlet af mennesker, men gennem naturens egne processer (hybrider, sport (spontan mutation på en rose, der ændrer rosen), frøplanter)
• ”Glemte roser” – der tidligere har været i handelen, men er udgået og glemt (men nu ”genfundet” ved din hjælp)
• ”Ukendte sorter” – hobbyforædlet (måske af din oldemor?)
• ”Kendte roser” – plantet før 1970 (hvordan klarer de sig ude i miljøet)

Hvad vil vi gerne, at du gør, hvis du har en rose, du tænker, der kan være kandidat?

Der er lidt arbejde for dig, dels vil vi gerne have at du besvare nogle spørgsmål om rosen og at du også fotograferer rosen. Du kan se her, hvad vi gerne vil have svar på, og hvad vi gerne vil have fotos af:

OPLYSNINGER PÅ SKRIFT OM ROSEN:

1.Rosens navn og alder:
1.1 Hvad bliver rosen kaldt, hvis den bliver kaldt noget?
1.2 Hvor gammel er rosen mon?

2. Lokalitet, ejerskab:
2.1 Hvor står rosen, adresse (eller sted, hvis den står et andet mere udefinerligt sted – kunne være i et markhegn, en skov, en park, en kirkegård mm)?:
2.2 Ved du om  rosen har stået på lokaliteten altid?
Hvis nej, hvor har den så stået, hvis det er kendt (gerne adresse eller sted):
2.3 Hvem ejer rosen:
Mobilnummer/mail til ejer, hvis vi må kontakte:

3. Rosens karakter:
3.1 Hvilken vækstform er rosen (busk eller klatrerose mm.)
3.2 Ca. størrelse (bredde x højde)?

4. Rosens stand:
4.1 I hvilken stand er rosen (ser robust ud, er noget svag eller hvad den nu kan beskrives som)?
*Selvom standen måske ikke er helt god, kan rosen godt have interesse, den kan jo stå på et dårligt sted og ikke været passet i mangfoldige år.

5. Andet du synes, der skal  bemærkes om rosen, herunder rosens historie, sådan som du kender den:

Det svenske plante-bevaringsprojekt:
Det svenske plantebevaringsprojekt, herunder rosenarvsprojektet, blev igangsat med en finanslovsbevilling i starten af 00’erne og indsamlingen af roser blev afsluttet omkring 2020. Projektet er en del af det svenske såkaldte POM-projekt – Programmet for dyrket mangfoldighed – hvis formål bl.a.  er at sikre bevarelse af historiske kulturplanter – både fødeproduktions- og prydplanter, så de er tilgængelige for fremtidige forædlingsprojekter.

Det svenske arbejde med rosenprojektet, viser, at det kan have stor værdi, at løfte bevarelsesarbejdet. Det giver mulighed for en nøjere vurdering af, hvilke roser der skal bevares gennem fastsættelse af kriterier for, hvilke kvaliteter en rose skal besidde, for at det giver mening at bevare den: Betragtninger om plantens egenskaber (herkomst, genetik, robusthed i miljøet, etc.) eller dens kulturhistorie eller begge dele.

Arbejdet har medført, at der er indsamlet masser af roser fra private og offentlige anlæg, sammen med lokale fortællinger om disse roser, der derved direkte knyttes til den kulturhistorie, der ofte rækker langt tilbage i historien og giver indblik i slægts- og havebrugshistorie – derved bliver rosen et levende kulturminde, en del af den samlede kulturarv.

En konklusion i det svenske arbejde er, at selvom bevarelsesarbejdet løftes ind i en forskningsmæssig sammenhæng, er det vigtigt, at de spillere, der eksisterer som de primære med private samlinger, frivillige, foreninger mm. fortsat samarbejder. Den mulighed har svenskerne gjort stærk ved, at hovedsamlingen er placeret i en forskningsmæssig sammenhæng i Alnarp, medens en række samlinger, botaniske haver, museer og andre har modtaget kopier af et udvalg af samlingens roser. Faktisk er roserne spredt på 21 lokaliteter. Det sikrer, at befolkningen kan få dele af rosensamlingen at se i lokale samlinger.  Samlingen under landbrugsuniversitetets vinger er ikke offentlig tilgængelig, men enhver kan i princippet bede om materiale fra samlingen, f.eks. med henblik på opformering og salg.

Side 2

Sveriges klima stiller specifikke krav til dets dyrkede planter, der skal være hårdføre for at overleve de kolde vintre og korte, ofte kølige, somre. De arter og sorter, der har tilpasset sig bedst til denne udfordrende omgivelse, er generelt resultatet af en lang periode med dyrkning og udvælgelse. De har vist deres udholdenhed ved at være modstandsdygtige over for skadedyr og lette at dyrke – værdifulde egenskaber i et skiftende klima.

I 1998 anerkendte den svenske regering behovet for at sikre langvarig overlevelse og bæredygtig anvendelse af denne værdifulde dyrkede plantearv. Den bemyndigede Landbrugsstyrelsen og en række partnere, herunder akademikere, botaniske haver og dyrkerorganisationer, til at udvikle Programmet for Mangfoldighed af Dyrkede Planter – forkortet POM.

Sveriges Landbrugsuniversitet i Alnarp – lige nord for Malmö – har været ansvarlig for at koordinere POM’s forskellige aktiviteter siden 2000. Dets arbejde har fokuseret på flere klassifikationer af planter: løg og knolde; frugter og bær; stauder; træer og buske; grøntsager, potteplanter og roser. Det har forsøgt at oprette en svensk national genbank for disse planter.

For at blive inkluderet skulle planter opfylde et eller to kriterier – at være af svensk oprindelse, uafhængig af alder, eller at være af udenlandsk oprindelse, men med en lang dyrkningshistorie tilbage før 1950. POM’s rosen-program begyndte i 2005 med forskning i den botaniske og havebrugslitteratur.

En nøglefigur i svensk rosehistorie er Olof Rudbeck den Ældre (1630-1702). Som universalgeni opdagede Rudbeck lymfesystemet. Han skabte også en omfattende botanisk have i Uppsala, hvor han dyrkede mindst 25 forskellige roser mellem 1658 og sin død i 1702. Disse inkluderede ‘Alba Maxima’, Rosa canina, Rosa foetida, Rosa hemisphaerica, Rosa mundi og Rosa villosa, også kendt som “æblerosen” på grund af dens runde, mørke bær.

Rudbeck skrev Campus Elysii, en flora med standardiserede navngivning og klare illustrationer, der kunne bruges til at identificere planter. I 1702 oplevede han en forfærdelig katastrofe, da hans mesterværk blev ødelagt i den store brand i Uppsala, lige før det skulle trykkes. Et værk, der havde taget ham 25 år at fuldføre og involverede hele hans familie, blev ødelagt på få timer. Mirakuløst kunne dog elleve bind med håndfarvede planteskitser reddes. Disse kaldes Blomboken (“Blomsterbøgerne”). Sammen med plantelister fra Rudbecks botaniske have repræsenterer de ældste og mest detaljerede beskrivelser af dyrkede roser i Sverige.

Side 2

Uppsala var naturligvis også senere hjemsted for Carl Linnaeus, der formaliserede den binomiale nomenklatur – det moderne system for plantetaxonomi. Faktisk var Rudbeck mentor for Linnaeus, der navngav den nordamerikanske plante ‘Rudbeckia Hirta’ til hans ære.

Før Linnaeus blev planter identificeret af en beskrivende frase, ofte med flere ord. Der var lille konsistens i plantenavngivningen fra botaniker til botaniker. Således kaldte Caspard Bauhin, der skrev i 1623, Rosa canina ‘Rosa sylvestris vulgaris, flore odorato incarnato’. Rudbecks navn var ‘Rosa alba sylvestris’. Kultivarnavne som ‘Old Blush’ begyndte først at blive brugt i begyndelsen af det 19. århundrede.

Andre værdifulde informationskilder inkluderede florabøger og herbarieark. I Sverige er der flere betydningsfulde herbarier, primært ved de ældste universiteter, som POM har undersøgt.

Måske den vigtigste historiske referencekilde var gamle planteskolekataloger. Forskeren Irene Nettelbrants har hjulpet POM med at opbygge en database med mere end 60.000 roser fra disse kataloger og anden litteratur. Disse illustrerer stigningen og faldet i popularitet for forskellige kultivarer over tid.

Mellem 1860 og 1890 var Gallicas f.eks. enormt populære i Sverige. Ved 1960 kunne man ikke købe en enkelt Gallica i landet. De blev genindført i 1970’erne, og i dag sælges mindst 56 i svenske planteskoler. De har måske ikke været solgt i lang tid, men Gallicas blev dyrket – 45 af dem er nu i genbanken.

Ved planlægningen af haven har vi brugt en “omvendt” planlægningsmetode ved at anlægge bedene i de mellemrum, der opstår mellem andre områder som stier og siddepladser.

Havens fokus er primært på enkeltblomstrende gamle roser sammen med passende stauder som for eksempel påskeliljer, akelejer, iris, pæoner, riddersporer, fingerbøl og liljer, men vi har også nogle få remonterende roser samt noisette- og teroser. Teroserne dyrkes i potter og overvintrer i huset. I alt har vi mellem 150 og 200 sorter roser, herunder en del POM-roser og andre lokale fundne roser, såsom ‘Linnés Hammarby’, som har en lokalitet i nærheden af vores grund.

Vi har en særlig interesse for teroser og har taget os af POM-roserne ‘Anna-Sofia’ og ‘Mina’ med henblik på at bevare og sprede disse roser.

På grunden findes en stor busk med den fyldte kanelrose, som viste sig at tilhøre klonen ‘Hångers källa’. Den vokser under eg og birke uden nogen form for pleje udover at vi sørger for, at den ikke spreder sig for meget.

Vi har et par arvede roser. Den ene er ‘Blomsterhult’, og den anden er ‘Onkel Carl’, som oprindeligt stammer fra min farmors have i Sörmland og min mormors mors have i København, henholdsvis.

Vi er lidt duftnørder og vælger ofte roser ud fra, hvordan de dufter, men også deres udtryk og følelse er vigtige. Vi værdsætter især udseendet på roser fra tiden omkring forrige århundredeskifte. Målet er at beklæde huset og haven med roser og samtidig bevare den vilde følelse med en eng, der fører ind i haven, og kontakten med det åbne landskab.

Vi værner om den biologiske mangfoldighed, så derfor har vi en eng i stedet for en klippet græsplæne og et vildt område med træer og buske. Vi har firben på grunden og bevarer sanddynger specielt til deres overvintring og æglægning.

Velkommen til vores have i Hagbyhamn.

Den 9. juli 2021 påbegyndte nogle af os fra Sydostrosen og Jämjö Trädgårdsförening arbejdet med at identificere roserne langs Storgatan og i nogle tilgængelige haver. Identifikationsarbejdet fortsatte derefter i 2022, hvor medlemmerne af Sydostrosen blev inviteret til en rosenvandring, hvor vi hjalp hinanden med identifikationen. Efter en del efterarbejde og research blev 120 ud af cirka 150 roser identificeret. De 120 identificerede roser bestod af cirka 70 forskellige sorter. De fleste af roserne i Kristianopel er moderne roser fra det 20. århundrede, men der er også nogle ældre roser.
Billeder og information om roserne blev samlet i et dokument, som sammen med et kort kan bruges til rosvandringer. Arbejdet førte derefter til, at Jämjö Trädgårdsförening søgte og fik penge (fra blandt andet EU’s regionale udviklingsstøtte), og navneskilte til roserne kunne bestilles. Denne sommer er skiltene på plads lige i tide til den Nordiske Rosenweekend.
Tag med på en vandring langs bygaden med nogle stop, vi begynder ved havnepladsen. Ved havnepladsen vokser Rosa Rubiginosa og ‘Rose de Rescht’, og foran butikken “Sköna Ting” finder man blandt andet en ‘Alchymist’.
Går man derefter mod nord ad Storgatan, finder man ‘Balsgårds Balder’ og ‘Jacques Cartier’ på højre side. Ved porten ind til “Sköna Tings” gårdsplads mødes man af en pragtfuld ‘Venusta Pendula’, og inde i gården er der flere roser, blandt andet ‘Ghislaine de Féligonde’, ‘Celestial’, ‘Mme Hardy’ og ‘Blush Rambler’.
Hvis vi fortsætter langs Storgatan, er der forskellige te-hybrider som ‘Queen Elisabeth’ og ‘Ingrid Bergman’, men også flere andre moderne roser.
Derefter laver vi en afstikker ind til “Café Nyfiket”, en caféhave med mange roser. Ved indgangen vokser ‘Smarty’ og ‘Blaze of Glory’, og inde i gården finder man blandt andet ‘Smarty’, Moderne buskrose, G. Peter Ilsink 1977, Holland. ‘Mme A. Meilland’, Te-hybrid, Francis Meilland 1935, Frankrig. ‘Carl Nielsen’, ‘Tivoli 150’, ‘Buff Beauty’, ‘Great Western’ og ‘Rosa Mundi’.
Hvis vi så går videre langs bygaden, finder vi flere moderne roser som f.eks. ‘Augusta Luise’, ‘Nostalgie’ og ‘Sommerwind’. Derefter besøger vi en kunstnerhave, hvor der vokser fine eksemplarer af ‘Westerland’, ‘Mme A. Meilland’ og ‘Albertine’. På kroens gavl vokser ‘Starkodder’, og inde i gården ‘Brenda Colvin’. Vi fortsætter derefter langs Storgatan og møder blandt andet nogle pragtfulde eksemplarer af ‘Agatha’, ‘Flammentanz’ og ‘Paul´s Scarlet Climber’.
Nu er vi fremme ved haven, som tidligere var en besøgshave, nemlig Rosengården i Kristianopel. Haven er ikke længere åben for offentligheden, men det er stadig muligt at nyde roser langs hegnet som f.eks. ‘Gärtnerfreude’ og ‘Veilchenblau’.

Forsiderosen er denne gang ‘Meteor®’
‘Meteor®’ er Årets Rose i 2024. En floribunda udviklet af Thomas Proll fra Kordes Rosen i Tyskland.
‘Meteor®’ beskrives som en gul blanding, men jeg synes, den er mere end det! Den ild-orange glød, en let duft og den sundhed som Kordes roser altid har, vil gøre denne til en populær haverose. Den vokser til omkring 70 cm. Med det distinkte mørkegrønne løv som Kordes roser har, vil denne rose med sikkerhed blive brugt overalt i bede, og endda i potter.
Foto: Roses UK og Whartons Roses.

Ray Martin fra sekretariatet byder her velkommen til vinter udgaven af The Rose Times.
Den 1. marts er det officielt meteorologiske forår og det er tid til at se frem til roseernes blomsterflor i haverne, men selv om det var vinter så havde vi mange aktiviteter.
Vores Winter Zoom Talks – “Mød eksperterne” – var meget populære blandt medlemmerne.
“Alt om roseavl”, som Daniel Myhill, formand for Breeders Group var vært for, tiltrak et godt publikum på over 70 medlemmer. Mens vi så på, forsøgte forskellige eksperter at hjælpe med at opklare mysterierne omkring rosenavl ….

De følgende Zoom talks blev ledet med sikker hånd af multitalentet Martin Stott med 90 deltagere.

Se det hele i denne fyldige udgave af the Rose Times, som altid byder på interessante artikler som “THE MAGIC OF MOTTISFONT”

Og  “Dave Kenny goes Behind the Greenhouse Door”:
Exploring the greenhouses and trial fields of two of Germany’s most famous and much-loved rose breeding companies.

God fornøjelse og se det hele her