Ved planlægningen af haven har vi brugt en “omvendt” planlægningsmetode ved at anlægge bedene i de mellemrum, der opstår mellem andre områder som stier og siddepladser.

Havens fokus er primært på enkeltblomstrende gamle roser sammen med passende stauder som for eksempel påskeliljer, akelejer, iris, pæoner, riddersporer, fingerbøl og liljer, men vi har også nogle få remonterende roser samt noisette- og teroser. Teroserne dyrkes i potter og overvintrer i huset. I alt har vi mellem 150 og 200 sorter roser, herunder en del POM-roser og andre lokale fundne roser, såsom ‘Linnés Hammarby’, som har en lokalitet i nærheden af vores grund.

Vi har en særlig interesse for teroser og har taget os af POM-roserne ‘Anna-Sofia’ og ‘Mina’ med henblik på at bevare og sprede disse roser.

På grunden findes en stor busk med den fyldte kanelrose, som viste sig at tilhøre klonen ‘Hångers källa’. Den vokser under eg og birke uden nogen form for pleje udover at vi sørger for, at den ikke spreder sig for meget.

Vi har et par arvede roser. Den ene er ‘Blomsterhult’, og den anden er ‘Onkel Carl’, som oprindeligt stammer fra min farmors have i Sörmland og min mormors mors have i København, henholdsvis.

Vi er lidt duftnørder og vælger ofte roser ud fra, hvordan de dufter, men også deres udtryk og følelse er vigtige. Vi værdsætter især udseendet på roser fra tiden omkring forrige århundredeskifte. Målet er at beklæde huset og haven med roser og samtidig bevare den vilde følelse med en eng, der fører ind i haven, og kontakten med det åbne landskab.

Vi værner om den biologiske mangfoldighed, så derfor har vi en eng i stedet for en klippet græsplæne og et vildt område med træer og buske. Vi har firben på grunden og bevarer sanddynger specielt til deres overvintring og æglægning.

Velkommen til vores have i Hagbyhamn.

Den 9. juli 2021 påbegyndte nogle af os fra Sydostrosen og Jämjö Trädgårdsförening arbejdet med at identificere roserne langs Storgatan og i nogle tilgængelige haver. Identifikationsarbejdet fortsatte derefter i 2022, hvor medlemmerne af Sydostrosen blev inviteret til en rosenvandring, hvor vi hjalp hinanden med identifikationen. Efter en del efterarbejde og research blev 120 ud af cirka 150 roser identificeret. De 120 identificerede roser bestod af cirka 70 forskellige sorter. De fleste af roserne i Kristianopel er moderne roser fra det 20. århundrede, men der er også nogle ældre roser.
Billeder og information om roserne blev samlet i et dokument, som sammen med et kort kan bruges til rosvandringer. Arbejdet førte derefter til, at Jämjö Trädgårdsförening søgte og fik penge (fra blandt andet EU’s regionale udviklingsstøtte), og navneskilte til roserne kunne bestilles. Denne sommer er skiltene på plads lige i tide til den Nordiske Rosenweekend.
Tag med på en vandring langs bygaden med nogle stop, vi begynder ved havnepladsen. Ved havnepladsen vokser Rosa Rubiginosa og ‘Rose de Rescht’, og foran butikken “Sköna Ting” finder man blandt andet en ‘Alchymist’.
Går man derefter mod nord ad Storgatan, finder man ‘Balsgårds Balder’ og ‘Jacques Cartier’ på højre side. Ved porten ind til “Sköna Tings” gårdsplads mødes man af en pragtfuld ‘Venusta Pendula’, og inde i gården er der flere roser, blandt andet ‘Ghislaine de Féligonde’, ‘Celestial’, ‘Mme Hardy’ og ‘Blush Rambler’.
Hvis vi fortsætter langs Storgatan, er der forskellige te-hybrider som ‘Queen Elisabeth’ og ‘Ingrid Bergman’, men også flere andre moderne roser.
Derefter laver vi en afstikker ind til “Café Nyfiket”, en caféhave med mange roser. Ved indgangen vokser ‘Smarty’ og ‘Blaze of Glory’, og inde i gården finder man blandt andet ‘Smarty’, Moderne buskrose, G. Peter Ilsink 1977, Holland. ‘Mme A. Meilland’, Te-hybrid, Francis Meilland 1935, Frankrig. ‘Carl Nielsen’, ‘Tivoli 150’, ‘Buff Beauty’, ‘Great Western’ og ‘Rosa Mundi’.
Hvis vi så går videre langs bygaden, finder vi flere moderne roser som f.eks. ‘Augusta Luise’, ‘Nostalgie’ og ‘Sommerwind’. Derefter besøger vi en kunstnerhave, hvor der vokser fine eksemplarer af ‘Westerland’, ‘Mme A. Meilland’ og ‘Albertine’. På kroens gavl vokser ‘Starkodder’, og inde i gården ‘Brenda Colvin’. Vi fortsætter derefter langs Storgatan og møder blandt andet nogle pragtfulde eksemplarer af ‘Agatha’, ‘Flammentanz’ og ‘Paul´s Scarlet Climber’.
Nu er vi fremme ved haven, som tidligere var en besøgshave, nemlig Rosengården i Kristianopel. Haven er ikke længere åben for offentligheden, men det er stadig muligt at nyde roser langs hegnet som f.eks. ‘Gärtnerfreude’ og ‘Veilchenblau’.

Forsiderosen er denne gang ‘Meteor®’
‘Meteor®’ er Årets Rose i 2024. En floribunda udviklet af Thomas Proll fra Kordes Rosen i Tyskland.
‘Meteor®’ beskrives som en gul blanding, men jeg synes, den er mere end det! Den ild-orange glød, en let duft og den sundhed som Kordes roser altid har, vil gøre denne til en populær haverose. Den vokser til omkring 70 cm. Med det distinkte mørkegrønne løv som Kordes roser har, vil denne rose med sikkerhed blive brugt overalt i bede, og endda i potter.
Foto: Roses UK og Whartons Roses.

Ray Martin fra sekretariatet byder her velkommen til vinter udgaven af The Rose Times.
Den 1. marts er det officielt meteorologiske forår og det er tid til at se frem til roseernes blomsterflor i haverne, men selv om det var vinter så havde vi mange aktiviteter.
Vores Winter Zoom Talks – “Mød eksperterne” – var meget populære blandt medlemmerne.
“Alt om roseavl”, som Daniel Myhill, formand for Breeders Group var vært for, tiltrak et godt publikum på over 70 medlemmer. Mens vi så på, forsøgte forskellige eksperter at hjælpe med at opklare mysterierne omkring rosenavl ….

De følgende Zoom talks blev ledet med sikker hånd af multitalentet Martin Stott med 90 deltagere.

Se det hele i denne fyldige udgave af the Rose Times, som altid byder på interessante artikler som “THE MAGIC OF MOTTISFONT”

Og  “Dave Kenny goes Behind the Greenhouse Door”:
Exploring the greenhouses and trial fields of two of Germany’s most famous and much-loved rose breeding companies.

God fornøjelse og se det hele her

Efter det har jeg ikke set mig tilbage. Jeg tilføjer nye planter, elementer og ideer hvert år. Nogle planter trives ikke og dør. Nogle ideer viser sig ikke at være så gode, men pyt, det er min “legeplads”, og stort set kun mig det går ud over, når projekter mislykkes. Ja, det er mig, der er den haveinteresserede i familien, men til tunge løft og rydning af krat er det godt at få hjælp. Rydning af krat er ret vigtigt, når haven grænser op til skov på flere sider. På “forkert” side af Oslofjorden er der nok skygge, som det er. Tilsæt jord, der er så fuld af sten, at det til tider virker som om, der er mere sten end jord, og så er det på ingen måde perfekte forhold for roser. Alligevel dyrker jeg mellem 150 og 200 rosenarter. God dræning og kalkrig jord er på plussiden.
Erfaringer får man rigeligt af efter års forsøg og fejltagelser. Der skal ikke lægges skjul på, at en god del roser er gået til undervejs. Så er det bare at prøve en ny sort eller finde rosegrupper, der lettere kan trives under de forhold, jeg kan tilbyde. Det er vigtigt at have en basis af antaget hårdføre og sunde roser. Nogle ekstra attraktive sorter tillader jeg mig også at plante, selvom de er på grænsen af klimazonen. I starten fandt jeg tre stilkroser af sorten ‘Dame de Coeur’ til salg på det nærmeste havecenter. Smukke og velduftende var de, men jeg var overbevist om, at der måtte findes noget mere spændende. Der måtte findes mere kraftigt voksende og rigtblomstrende buske og klatrere et eller andet sted? Den sidste ‘Dame de Coeur’ holdt for øvrigt i ni år, og det må man vel sige sig tilfreds med.

Side 2

Allerede den første sommer med ny have endte jeg på Rosernes dag i Freiaparken. Det var en ren åbenbaring at se alle de smukke sorter, der var udstillet der. Senere på efteråret kom jeg forbi Vestby planteskole på et møde med havegal-forummet (et snakkeforum for haveinteresserede på nettet). Med hjem kom både min første Albarose ‘Mme Legras’ de St Germain’ og den fremragende Rugosa-hybrid ‘Louise Bugnet’.

Begge sorter er stadig blandt mine favoritter i haven. Buskroser, og især de historiske, er både langlivede, smukke, duftende og utroligt rigtblomstrende. Det samme kan man sige om Spinosissima- og Rugosasorterne. Jeg har prøvet en del klaseroser, nogle stilkroser og flere moderne buskroser som Rennaisance-serien fra Poulsen. Næsten ingen af dem bliver gamle i min have. Mærkeligt nok er Austinrosene den gruppe moderne rosenbuske, der har klaret sig længst. Ekstra attraktive roser, synes jeg. Jeg plantede de fleste i 2008, og de står stadig. Nogle af dem er endda blevet kraftige buske. David Austins nuancerige og velduftende roser er perfekte i en frodig “cottage garden”, som nok er den havestil, der ligger mit hjerte nærmest.

Vi valgte gruppen af rugosa hybrider, fordi vi mente at vide, at sådanne roser er:

• store buske, som kan dække (og skygge) jorden, således at behovet for ukrudtsbekæmpelse ville blive minimalt
• de er sunde og hårdføre
• remonterer og dufter
• har ikke behov for beskæring hvert år
• sætter hyben, som kan bruges i madlavning mv. samt som føde for fugle.

Som tiden er gået, har jeg fundet ud af, at alle ovenstående udsagn kun passer til en lille del af rugosa-hybriderne.
Men på det tidspunkt, hvor jeg nåede til den erkendelse, var det for sent at sadle om: Jeg var blevet fascineret af den mangfoldighed, som gruppen byder på, og var dermed blevet passioneret samler af rugosa hybrider.

Vi købte vore første rugosa hybrider for over 40 år siden. Jeg har stadig et par af dem, og netop disse første roser opfyldte stort set alle ovenstående punkter.
For ca. 20 år siden begyndte jeg at tilplante det ”nye” areal med forskellige rugosa hybrider. Der er et stort udvalg af rugosahybrider til salg i Danmark. De to bedst assorterede rosenplanteskoler har til sammen ca. 80 forskellige hybrider. Da de 80 var indkøbt, blev det lidt sværere at skaffe nye sorter. På nettet har jeg dog gennem årene fundet frem til mange planteskoler i f.eks. England (før Brexit!), Tyskland, Holland, Frankrig, Polen, Finland og de baltiske lande, således at jeg lige nu har over 350 forskellige. Som det fremgår af ovenstående, har jeg købt rugosa-roser hjem fra mange af EU-landene. Der findes også spændende rugosa hybrider i lande uden for EU, fx i USA og Canada, men kravene i forbindelse med plantekontrol ved hhv. eksport/import er så omfattende, at det nærmest er umuligt for privatpersoner at købe roser fra disse ikke EU-lande.

Side 2

Plantning og dyrkning af rugosaroser i min have:

Jorden i min have er dybmuldet og leret, og det er god rosenjord, har jeg besluttet – de fleste af roserne trives i hvert fald.
Når jeg planter roser, fylder jeg blot den opgravede jord retur i hullet. Normalt siger man, at jorden skal skiftes, hvis man ønsker at plante en ny rose på et sted, hvor der tidligere har stået en rose. Jeg har dog gjort den erfaring, at rugosa hybrider ikke er særlig følsomme i den situation, så når jeg udskifter én rugosa hybrid med en anden, planter jeg bare og genbruger jorden. I de fleste bede har jeg ukrudtsdug med barkflis som dække, for at minimere arbejdet med ukrudtsbekæmpelse. Det skyldes blandt andet, at jeg har det princip, at jeg ikke sprøjter mod ukrudt på matriklen.

Forsiderosen er denne gang ’Bee Gold’, en lysegul buskrose forædlet af Leen Leus og introduceret i Belgien af Best Select før 2020.
Vi så denne lille bi-venlige skønhed, da vi besøgte Belgiens Nationale Botaniske Have i Meise som en del af World Federation of Rose Societies, historisk Rose Conference RosaBelgica2023 i juni i år.
Denne, årets sidste udgave af The Rose Times, er fyldt med masser af god underholdning og spændende artikler.
Derek Lawrence tegner et fascinerende portræt at Neil Duncan, ”The Ultimate Showman”.
Jeff Wycroft skiver om Engelske roser på Amerikanske ben og Daniel Myhill reflekterer over årets mange rosenaktiviteter.
Som altid er The Rose Times fyldt med skønne roser.
Bemærk! Næste zoom foredrag er 18. januar 2024.

God fornøjelse med denne udgave af The Rose Times