28. marts, 2024

Identifikation af roser i Kristianopel

Tekst og foto: Catarina Lund

I juni 2021 modtog vi i Sydostrosen en henvendelse fra Jämjö Trädgårdsförening om, hvorvidt vi kunne hjælpe med at identificere roserne i Kristianopel i Blekinge, som er et populært turistmål, kendt for sine roser, og hvor besøgende ofte spørger efter rosernes navne.

Den 9. juli 2021 påbegyndte nogle af os fra Sydostrosen og Jämjö Trädgårdsförening arbejdet med at identificere roserne langs Storgatan og i nogle tilgængelige haver. Identifikationsarbejdet fortsatte derefter i 2022, hvor medlemmerne af Sydostrosen blev inviteret til en rosenvandring, hvor vi hjalp hinanden med identifikationen. Efter en del efterarbejde og research blev 120 ud af cirka 150 roser identificeret. De 120 identificerede roser bestod af cirka 70 forskellige sorter. De fleste af roserne i Kristianopel er moderne roser fra det 20. århundrede, men der er også nogle ældre roser.
Billeder og information om roserne blev samlet i et dokument, som sammen med et kort kan bruges til rosvandringer. Arbejdet førte derefter til, at Jämjö Trädgårdsförening søgte og fik penge (fra blandt andet EU’s regionale udviklingsstøtte), og navneskilte til roserne kunne bestilles. Denne sommer er skiltene på plads lige i tide til den Nordiske Rosenweekend.
Tag med på en vandring langs bygaden med nogle stop, vi begynder ved havnepladsen. Ved havnepladsen vokser Rosa Rubiginosa og ‘Rose de Rescht’, og foran butikken “Sköna Ting” finder man blandt andet en ‘Alchymist’.
Går man derefter mod nord ad Storgatan, finder man ‘Balsgårds Balder’ og ‘Jacques Cartier’ på højre side. Ved porten ind til “Sköna Tings” gårdsplads mødes man af en pragtfuld ‘Venusta Pendula’, og inde i gården er der flere roser, blandt andet ‘Ghislaine de Féligonde’, ‘Celestial’, ‘Mme Hardy’ og ‘Blush Rambler’.
Hvis vi fortsætter langs Storgatan, er der forskellige te-hybrider som ‘Queen Elisabeth’ og ‘Ingrid Bergman’, men også flere andre moderne roser.
Derefter laver vi en afstikker ind til “Café Nyfiket”, en caféhave med mange roser. Ved indgangen vokser ‘Smarty’ og ‘Blaze of Glory’, og inde i gården finder man blandt andet ‘Smarty’, Moderne buskrose, G. Peter Ilsink 1977, Holland. ‘Mme A. Meilland’, Te-hybrid, Francis Meilland 1935, Frankrig. ‘Carl Nielsen’, ‘Tivoli 150’, ‘Buff Beauty’, ‘Great Western’ og ‘Rosa Mundi’.
Hvis vi så går videre langs bygaden, finder vi flere moderne roser som f.eks. ‘Augusta Luise’, ‘Nostalgie’ og ‘Sommerwind’. Derefter besøger vi en kunstnerhave, hvor der vokser fine eksemplarer af ‘Westerland’, ‘Mme A. Meilland’ og ‘Albertine’. På kroens gavl vokser ‘Starkodder’, og inde i gården ‘Brenda Colvin’. Vi fortsætter derefter langs Storgatan og møder blandt andet nogle pragtfulde eksemplarer af ‘Agatha’, ‘Flammentanz’ og ‘Paul´s Scarlet Climber’.
Nu er vi fremme ved haven, som tidligere var en besøgshave, nemlig Rosengården i Kristianopel. Haven er ikke længere åben for offentligheden, men det er stadig muligt at nyde roser langs hegnet som f.eks. ‘Gärtnerfreude’ og ‘Veilchenblau’.

’Paul´s Scarlet Climber’, Storblomstret klatrerose, William Paul and son 1915, Storbritannien.
‘Mme A. Meilland’, Tehybrid, Francis Meilland 1935, Frankrig
’Venusta Pendula’, Arvensis, Ukendt forædler før 1873.
’Smarty’, Moderne buskrose, G. Peter Ilsink 1977, Holland.
‘Agatha’
’Alchymist’, Storblomstret klatrerose, Reimer Kordes 1956,
Tyskland.
‘Great Western’

Originalartiklen stod i Svenska Rosensälskapets
Rosenbladet nr 2. 2023