Tekst og Foto: Birgit Brandenborg
Jeg vil male dagen rød.
Med den sidste roses glød.
Med et par linjer fra Pia Raug`s ”Regnvejrsdag i november” vil jeg gå lidt længere frem i kalenderen.
Vi har forladt november og er inde i julemåneden, og derfor vil jeg fortælle om en jule-rød rose.
Adelaide Hoodless (1858 – 1910) blev født på en gård i St. George i Ontario, Canada.
Hun var nr. 12 i en søskendeflok. Hun var kun 1 år gammel, da hendes far døde. Da måtte moderen stå alene med børneflokken og driften af gården.
Som 24-årig giftede hun sig med John Hoodless, en forretningsmand, der havde et stort møbelfirma i Hamilton. De fik 3 børn.
Da det yngste barn John var 14 måneder gammelt, døde han. Han fik “summer sickness”, altså dårlig mave, som udviklede sig til meningitis. Angiveligt skyldtes det “forurenet mælk”. Sorgen gav moderen inspiration til, at hun ville reformere uddannelsen for unge kvinder fra landet. De skulle undervises i god husholdning, hygiejne, økonomi, babyomsorg og god ernæring. Et vigtigt punkt for Adelaide Hoodless var, at mælk burde pasteuriseres.
Hun tog selv ansvar for at starte uddannelsen, og 1897 åbnedes det første Women`s Institute.
I 1975 gav Dr. Heard Marshall en smuk, rød rose navnet ‘Adelaide Hoodless’ for at ære hendes indsats.
Her på denne hjemmeside har vi af og til opfordret vore læsere til at fortælle os om deres familierose, eller en rose som har en særlig historie.
Indtil det sker, vil jeg samle stafetten op og fortælle om min/vores familierose.
Den hedder – ‘Adelaide Hoodless’.
Adelaide-rosen plantede jeg i vores have, som var en bakket grund. Der boede vi, på det tidspunkt, da min Mor var fyldt 100 år. Min Mor hed Adelaide. Et navn der har fulgt slægten langt tilbage i tiden med tråde til både Island, Frankrig og Tyskland. Hun blev opkaldt efter sin farmor, der døde 2 år før Mor blev født. Da Mor var 102 år forcerede hun de 26 trappetrin op på bakken for at nyde og fornemme duften af ”sin” rose.
År senere blev rosen en af de heldige, der kom med til ny adresse. Her har den fundet sig godt tilrette, og sidst i november i år kunne jeg fotografere både den sidste gren med blomster og et smukt hyben.
Mine forældre blev gift i Canada i 1930 og min bror og jeg blev født derovre. Det er endnu en forbindelse til Canada, landet som har en lang og god og interessant historie om roser.
Skal vi dvæle lidt mere ved Mor`s navn er der i familien noget der hedder “Min datter Adelaides jødekager”. Et begreb min Bedstemor skabte. De er er vanskelige at efterligne men de smagte himmelsk.
Kort efter vi var flyttet, kom Mor fra plejehjemmet med Flex-Taxa for at besigtige vort nye hjem.
2 måneder senere sov hun ind – 111 1/2 år gammel. Hun var Danmarks ældste det sidste halve år.
Som nævnt blomstrer rosen hele sæsonen til frosten sætter ind. Den er sund og flittig, bare man hele tiden renser den for det, der er afblomstret. Den bliver ca. 1.2 m høj og lyser op med med sine smukke røde blomster. Den får kønne hyben.
Jeg købte ‘Adelaide Hoodless’ hos navnkundige, nu afdøde Hugo Lykke, som sammen med sin hustru Ellen drev rosenplanteskole i Søby nær Hornslet.
Mor hed også Ellen, samme navn døbte Hugo Lykke en rose for at ære sin hustru. Men det er en helt anden historie.
Jeg ønsker hjemmesidens læsere en Glædelig Jul.
