27. oktober, 2022

Historiske roser i Finland

Finland var underlagt Rusland på den tid, så en del af de pimpinelleroser, som vokser i Finland, stammer formodentlig fra den nærliggende St. Petersborg.
I det mindste blev midsommerrosen og nogle pimpinelleroser dyrket i Finland allerede i 1800-tallet. Midsommerrosen er almindelig i hele landet. Man har fundet sorter med lyserøde blomster i det sydlige og mellemste Finland i gamle herregårds- og præstegårdshaver. Men også på gårde på landet.
Pimpinelleroserne er svære at identificere, fordi der ikke fandtes beskrivelser eller billeder i de gamle planteskolekataloger. De er opkaldt på ny efter findestedet. Jeg præsenterer nogle pimpinelleroser, som kan være værd at dyrke.

Rosa spinosissima ‘Plena’

Rosa spinosissima ‘Plena, midsommerrose
Rosens oprindelse er ukendt. ‘Plena’ har måske oprindelig været en navnløs sort, som har spredt sig i hele Finland. I Sverige kender man ”Finlands hvide rose”, og i engelsksprogede kataloger ses ”Finnish White”. Midsommerrosen dyrkes også i Sverige og Estland, men i andre lande er den sjælden eller ukendt.
Midsommerrosen er en 1-1,5 m høj, tornet, ganske opretvoksende busk, hvis grene bøjer sig under blomsternes vægt.
Rosen blomstrer omkring midsommer i et par uger. Blomsterne er let halvfyldte, cremehvide, gullige i midten, hvor man kan se guldgule støvdragere. Duften er kraftig og sød. Om efteråret farves løvet mørkt violet og vinrødt. Der dannes blot få sorte hyben.

‘Ensi’

‘Ensi
Er fundet i Ensiparken i bydelen Eira i Helsingfors. Rosen er 1 meter høj med et fintforgrenet grenværk, der danner en rund busk. Bladene er små og grågrønne. Blomsterne er tæt dobbelte, små, kun 4 cm i tværsnit. De er lyserøde, men bleger og bliver hvide. Der dannes ingen hyben.

‘Juhannusmorsian’

Juhannusmorsian’ (Midsommerbrud)
En smuk fundrose fra Elimä i det sydøstre Finland. Rosen er 1,5 m høj, opretvoksende busk. Den store blomst er halvfyldt og lyserød, men bliver lysere og dufter kraftigt. Der dannes mange brunrøde hyben.

‘Kerisalo’

‘Kerisalo
Rosen er fundet i Kerisalo i det østlige Finland. Rosen bliver efterhånden en 2 m høj busk med ret store blade. ‘Kerisalo’ blomstrer senere end de andre pimpinelleroser, først i begyndelsen af juli.
De pragtfulde blomster er store, halvfyldte og svagt laksrøde.

‘Papula’