Tekst og foto: Erling Østergaard.
Dette er beretningen om Erling Østergaard og hans (nu afdøde) hustru, som for en del år siden “fik et stykke jord i overskud” på deres nedlagte landejendom, og derfor tænkte: Hvilke roser skal vi nu plante der?
Vi valgte gruppen af rugosa hybrider, fordi vi mente at vide, at sådanne roser er:
- store buske, som kan dække (og skygge) jorden, således at behovet for ukrudtsbekæmpelse ville blive minimalt
- de er sunde og hårdføre
- remonterer og dufter
- har ikke behov for beskæring hvert år
- sætter hyben, som kan bruges i madlavning mv. samt som føde for fugle.
Som tiden er gået, har jeg fundet ud af, at alle ovenstående udsagn kun passer til en lille del af rugosa-hybriderne.
Men på det tidspunkt, hvor jeg nåede til den erkendelse, var det for sent at sadle om: Jeg var blevet fascineret af den mangfoldighed, som gruppen byder på, og var dermed blevet passioneret samler af rugosa hybrider.
Vi købte vore første rugosa hybrider for over 40 år siden. Jeg har stadig et par af dem, og netop disse første roser opfyldte stort set alle ovenstående punkter.
For ca. 20 år siden begyndte jeg at tilplante det ”nye” areal med forskellige rugosa hybrider. Der er et stort udvalg af rugosahybrider til salg i Danmark. De to bedst assorterede rosenplanteskoler har til sammen ca. 80 forskellige hybrider. Da de 80 var indkøbt, blev det lidt sværere at skaffe nye sorter. På nettet har jeg dog gennem årene fundet frem til mange planteskoler i f.eks. England (før Brexit!), Tyskland, Holland, Frankrig, Polen, Finland og de baltiske lande, således at jeg lige nu har over 350 forskellige. Som det fremgår af ovenstående, har jeg købt rugosa-roser hjem fra mange af EU-landene. Der findes også spændende rugosa hybrider i lande uden for EU, fx i USA og Canada, men kravene i forbindelse med plantekontrol ved hhv. eksport/import er så omfattende, at det nærmest er umuligt for privatpersoner at købe roser fra disse ikke EU-lande.
Plantning og dyrkning af rugosaroser i min have:
Jorden i min have er dybmuldet og leret, og det er god rosenjord, har jeg besluttet – de fleste af roserne trives i hvert fald.
Når jeg planter roser, fylder jeg blot den opgravede jord retur i hullet. Normalt siger man, at jorden skal skiftes, hvis man ønsker at plante en ny rose på et sted, hvor der tidligere har stået en rose. Jeg har dog gjort den erfaring, at rugosa hybrider ikke er særlig følsomme i den situation, så når jeg udskifter én rugosa hybrid med en anden, planter jeg bare og genbruger jorden. I de fleste bede har jeg ukrudtsdug med barkflis som dække, for at minimere arbejdet med ukrudtsbekæmpelse. Det skyldes blandt andet, at jeg har det princip, at jeg ikke sprøjter mod ukrudt på matriklen.
