8. december, 2023

Mangfoldigheden i gruppen af Rugosa-roser

Blomster: Blomsterne kan variere fra små enkle blomster som hos ‘Margheritae’ (fig. 5a), over middelstore som hos ‘Souvenir de Philémon Cochet’ (fig. 5b) til store blomster med diameter på op til ca. 20 cm hos ‘ Delicia’ (fig. 5c).
Blomsterne varierer også mht. fylde. Mange er helt enkle som f.eks. ‘Rugspin’, som har 4-8 kronblade (fig. 6a). Men alle grader af fylde er kendt, således har ‘Pink Robusta’ 9-16 kronblade (fig. 6b), medens ‘Roseraie de l’Hay’ har 26-40 kronblade (fig. 6c). Enkelte hybrider har over 41 kronblade. De fleste af roserne remonterer og kan blomstre fra slutningen af maj til langt ind i oktober, men der er dog en del af roserne, som kun er sommerblomstrende.

Fig. 5, Blomsterstørrelse:

5a: ‘Margheritae’ (blomsterdiameter ca 6 cm)

.

5b: ‘Souvenir de Philémon Cochet’ (blomsterdiameter ca 10 cm)

.

5c: ‘Delicia’ (blomsterdiameter 18-20 cm)

Fig. 6, Blomsterfylde:

6a: ’Rugspin’ (4-8 kronblade)

.

6b: ‘Pink Robusta’ (9-16 kronblade)

.

6c: ‘Roseraie de l’Hay’ (26-40 kronblade)

Fig. 7, Farver:

7a: ‘Basye’s Purple’

.

7b: ‘Rugelda’

.

7c: ‘Moore’s Striped’

Hyben: Rugosaroser sætter hyben, det ved alle, men sådan er det ikke helt i virkeligheden. Omkring 50% af de hybrider, jeg har, danner ikke hyben, og blandt de øvrige hybrider er der stor variation i hyben-størrelse, mængde og form (fig. 8a, b og c). Enkelte hybrider skiller sig ud ved at danne mange og store hyben. De store hyben er specielt gode til brug i husholdningen (f.eks. til marmelade), fordi de er hurtige at rense. Roser som ‘Fru Dagmar Hastrup’, ‘Moje Hammarberg’, ‘Foxi’ og ‘Georg Ruf’ er alle gode til at danne store hyben, men ‘Fru Dagmar Hastrup’ (fig. 8a) er klart den, som giver de fleste hyben, samtidig med at dens hyben modner tidligt – primo august.

Fig. 8, Hyben:

8a:‘Fru Dagmar Hastrup’ (hybendiameter 35 mm)

.

8b: ‘Rugspin’ (hybendiameter
35 mm)

.

8c: ‘Cibles’ (hybendiameter
15 mm)

Side 4