Plantning af hybrid rugosa:
Det er almindelig kendt, at disse roser kan brede sig med udløbere, og det er faktisk årsagen til, at mange haveejere undgår disse roser. Den gode nyhed er, at man kan undgå at få udløbere fra sine rugosa roser, hvis man planter dem rigtigt. Og rigtig plantning betyder, at man skal plante dem med okuleringsstedet over jorden, selv om den almindelige anbefaling til plantning af roser er, at okuleringsstedet skal være dækket af jord. Årsagen til at rugosa hybrider skal plantes med okuleringsstedet over jorden er, at denne gruppe af roser er meget villige til at danne udløbere, hvis dele af rugosa grenene bliver dækket af jord. Det siger sig selv, at stiklingeformerede roser, som vokser på egen rod, altid vil kunne danne udløbere. Men problemet er dog ikke så stort. En spade rundt om rosen hvert forår vil hurtigt kunne skære eventuelle udløbere af. Disse kan i øvrigt pottes og give nye rosenplanter til haven (identiske med moderplanten!) – og fx bruges som bytteobjekt.
Mine roser får kunstgødning 2-3 gange i vækstsæsonen, helt som sædvanligt, og jeg sprøjter ikke mod sygdomme hos planterne. Hvis enkelte af roserne “vælger” at tabe bladene, er det sådan, det er. Langt de fleste rugosahybrider er dog sunde og står med et sundt og pænt løv i hele sæsonen.
Beskæring foretages efter behov. Hvis enkelte planter bliver for voldsomme og begynder at genere de omkringstående, så klippes de til. Og engang imellem skæres et helt område ned, så alle kan skyde på ny. Beskæringen (især nedskæring) foregår bedst i rosernes dvaleperioden, dvs fra slutningen af november til februar.
Mangfoldigheden i gruppen af rugosaroser:
Den vilde Rosa rugosa stammer fra Fjernøsten og blev bragt til Europa i 1796. Rugosa rosen er siden da blevet krydset med mange af de eksisterende kulturroser. Alle sådanne afkom kaldes rugosa hybrider. Selv om alle disse hybrider har et fælles udgangspunkt, fremtræder de på vidt forskellig måde. I det følgende vil jeg vise spændvidden ved at se på blade, torne, blomster, hyben og vækstformer.
Blade: Vi kender alle de typiske blade fra Rosa rugosa (fig. 3a). Men der findes mange andre bladformer. ’Hazel le Rougetel’ har f.eks. meget fligede blade (fig. 3b), og ‘Rugelda’ har blanke blade, som slet ikke minder om de typiske rugosa blade (fig. 3c).
Torne: Der findes enkelte helt eller næsten tornefri rugosa roser og der findes nogle med meget kraftige torne (Fig. 4a, b og c). Generelt for gruppen er, at de er tornede og dermed ubehagelige at komme i nærkontakt med – et gode hvis man ønsker at anvende roserne som hegnsplantning, fx i sommerhusområder. På trods af rosernes mange torne, er de dog ikke beskyttet mod rådyrene, som er i stand til ”plukke bladene” på trods af tornene.
