29. april, 2023

Sangerhausen

Det hele startede med at Verein Deutscher Rosenfreunde (VDR – Foreningen af tyske rosenvenner) blev dannet i 1883. På et møde i foreningen i 1897 foreslog Peter Lambert fra Trier, at VDR skulle skabe et foreningsrosarium, og grunden hertil var, at Lambert ville skabe et fristed for de roser, der var i risiko for at blive fortrængt i folks erindring på grund af den stigende interesse for tehybrider. En sådan samling kunne også tjene som en genbank med materiale fra de gamle roser til glæde for blandt andet rosenforædlerne. En sådan samling kunne således tjene som genintroduktion af roser.
Samme år tilbød amatørforædleren Albert Hoffmann, der havde 1.100 sorter i sin egen have, foreningen et område i byen Sangerhausen til et rosarie for foreningen. I 1901 blev der indgået en aftale mellem byen Sangerhausen og en forskønnelsesforening, hvilket betød, at sidstnævnte fik brugsret over arealet i den tidligere bypark.

Peter Lambert, rosenforædleren, der kom med forslaget om at oprette et rosarie og som blandt andet producerede ‘Adam Messerich’ (bourbon rose), ‘Frau Karl Druschki’ (remontantrose), ‘Katharina Zeimet’ (polyantha),

Forskønnelsesforeningen var enig med VDR om, at de sammen ville bygge et rosarie i dette område. Samtidig med rosariet, hvis centrale del er skabt af havearkitekten F. Doerr, blev anlagt, begyndte man at indsamle roser. I tidsskriftet Rosen-Zeitung blev offentligheden bedt om at donere roser til beplantningen. Dette blev en stor succes, og i år 1900 begyndte man at plante.  Allerede i 1902 blev det klart, at der ikke var plads til alle roserne, og at man måtte skaffe mere jord.
Den 3. juli 1903 blev rosariet indviet. Det havde da et areal på 1,5 hektar. På verdensudstillingen i Paris i 1908 plantede man botanikeren Georg Diecks samling af botaniske roser. Denne samling kom i 1909 til Sangerhausen.  Snart blev rosariets funktion udvidet, fordi roser produceret i Tyskland blev afprøvet her, inden de blev introduceret i planteskolerne.
Ewald Gnau, der var formand for Forskønnelsesforeningen, som foreslog at et rosarium skulle etableres i byparken, havde siden 1922 været den administrative leder af rosariet, og han var også redaktør af rosariets blad Rosen-Zeitung.
Gnau var en sjældent dygtig administrator, og han formåede at holde sammen på rosariet selv under de økonomisk kaotiske år omkring 1930. I 1933 sagde han dog op i protest mod Gleichschaltungsgesetz (ensretningsloven), som blev vedtaget det år, og som bl.a. betød, at alle organisationer var underlagt nazipartiet og dets program med alt, hvad det indebar af jødeforfølgelse og ensretning.

Side 3