Et af mine sjoveste projekter er at prøve rosendyrkning på naturdelen af grunden. Den ligger som en klippe, man har god udsigt til fra flere vinduer og fra terrassen. Udsigt til roser ønskede jeg selvfølgelig, og sådan er det blevet. Det er ikke aktuelt at anlægge en almindelig have der. Jeg ønsker nemlig at beholde anemoner, vilde nelliker og blåklokker. Det er også vigtigt at bevare blåbær- og tyttebærlyngen øverst mod skoven. Den første busk, jeg plantede der, var ‘Frühlingsduft’, en storvokset Spinosissimahybrid lanceret af Kordes i 1949.
Som navnet antyder, blomstrer den tidligt. Hele den store busk bærer mængder af gylden-rosa fyldte blomster med stærk duft. Ulempen er, at den bruger flere år på at opbygge sig og blomstre rigtigt, men den er vel ventetiden værd. Den næste, der kom op, var en stikling af ‘Officinalis’ (apotekerrose), som jeg havde fået. Det lyser af røde blomster på klippen, når den holder på. Som I kan forstå, ville dette projekt tage tid. I dag kan jeg nyde synet af vidunderligt smuk blomstring og duft fra ‘Frühlingsduft’ tidligt om sommeren, og ‘Officinalis’ har efterhånden spredt sig godt deroppe på klippen. Flere buske er fulgt efter: Geschwinds ‘El Areana’, Rugosa-hybriden ’Schneekoppe’, Rosa glauca, bunddækkerosen ‘Smarty’, og flere må klare sig i den magre jord og den vanding, de naturligt får ovenfra.
Jeg tilfører kompost og vander godt ved plantning. Rosenbuskene bliver lidt mindre, end de ville være blevet i dyb, god jord med mere pleje, men de klarer sig godt. Naturligvis satser jeg mest på lidt mere hårdføre rosegrupper som Spinosissima- og Rugosasorter deroppe. Samplantning, eller det at få roser og andre planter til at fungere sammen, er mit andet store formål med haven. Roser og klematis er jo en klassiker, og der er blevet en del klematis her i haven med tiden. Det bliver mest sådan, at roserne blomstrer først, og så kommer klematissen.
Jeg har flest Viticella-klematis, som blomstrer forholdsvis sent. Jeg prøver at få roser og klematis til at blomstre samtidigt, men planter gør jo, som de vil. Ellers har jeg mange stauder i haven, og nogle af dem synes jeg passer rigtig godt sammen med roser. Man skal passe på, så stauderne ikke kvæler roserne, men jeg har det sådan, at jeg ikke kan lide bare pletter mellem roserne. Bare jord er der ikke meget af her i haven. Ser jeg en jordplet, kommer der straks en af de utallige sommerblomster, jeg sår, eller en dahlia.
Liljer og roser er også en smart kombination i haven. Når de engangsblomstrende roser stort set er færdige, og de remonterende tager en pause, så kommer liljerne. Forskellige arter og sorter blomstrer langt ud på efteråret og veksler så fint med roseblomstringen. Det er typisk for os rosenelskere, at vi ønsker os storblomstrede, remonterende, duftende klatreroser. Lettere sagt end gjort fra i et hårdt klima. Engangsblomstrende ramblere er lettere at lykkes med, og de blomstrer jo helt fantastisk midt på sommeren. Efter at jeg opdagede roserne fra Rudolf Geschwind (og at de kan fås hos Hesleberg gartneri), er der kommet flere højtvoksende ramblere i haven. Nogle af dem bliver rigtig store og er besværlige at holde styr på. Både hvide til sartrosa ‘Aennchen von Tarau’ og blegrosa ‘Eurydice’ er blevet kæmpehøje hos mig. Geschwind-rosene kommer i de farver og nuancer, jeg sætter ekstra pris på hos roser. De blomstrer i hvidt, via sarteste lyserødt, til de mørkeste toner.
