12. februar, 2024

En naturnær have for leg med farver og former.

‘Aennchen von Tharau’ klatrer over balkonrækværket og byder på en velduftende bu

Det er godt at have nogle klatreroser, der blomstrer ud på sensommeren og efteråret også. Sorterne, jeg har haft i et stykke tid, der har klaret sig uden at fryse helt ned hver forår, er ’Kordes Aloha’, ‘Dortmund’, ’Kir Royal’, ‘Guirlande Rose’ og ’Camelot’. ‘Guirlande Rose’ er der måske ikke så mange, der har hørt om?

Den belgiske rambler ‘Guirlande Rose’ byder på store klaser med lysrosa blomster til ud på efteråret.

Det er en Wichurana-hybrid lanceret af belgiske Ann Velle Boudolf i 2008. Jeg har haft den nogle år nu og er glædeligt overrasket over hårdførheden og livskraften. Den er næsten torneløs, frisk og producerer store klaser med dobbelte små blomster i lyse rosenfarver. Den har moderat duft, og i år har den blomstret godt ud i november. Klematis planter jeg altid ved siden af klatreroser. Det sikrer lang blomstring, spændende kombinationer af farve og form og den junglefølelse, man gerne får i denne have.

Haven er en rosenjungle midt på sommeren. De store røde på venstre side er WILLIAM SHAKESPEARE 2000, med CROWN PRINCESS MARGARETA til venstre, og ‘Jacques Cartier’ under. På buen ‘Valdemar’ til venstre,  og CONSTANCE SPRY, ‘Leopold Ritter’ og ‘Aurelia Liffa’ på højre side. Roserne omgives af stjerneskærm og forskellige storkenæb.

Andre klatreplanter som humle og vilde vin synes jeg bliver for voldsomme sammen med roserne. Klatrehortensia i en klippevæg fungerer derimod fint som baggrund for roserne.
Med et umætteligt behov for at prøve nyopdagede sorter på begrænset plads bliver denne have aldrig et sted for perfekt planlagte bede med grupper af ens roser. Samlergenet står lidt for stærkt. Med en æstetisk sans og ønsket om frodighed bruger jeg haven som mit fristed for leg med farver og former. Kan ikke være væk fra den om sommeren!

Kordes ALOHA fra 2003, er en af de remonterende klatreroser som har klart sig i mange år. Den dufter også dejligt. Her har den startet blomstringen sammen med pæonen ’Sword Dance’.
En moderne buskrose som klarer sig godt, er ‘Jacqueline du Pre’. Desværre ret plaget af stråleplet i år.
‘Blush Rambler’ vokser under balkongen, og bliver ledt bortover af en kæde jeg har fæstnet til drageren mellom verandastolperne.
‘Heritage’ har perfekt formede blomster, en dejlig duft og remonterer godt.

Mere af haven kan ses på havebloggen www.villrosesblog.blogspot.com.
Jeg startede den i 2008, og den bliver opdateret ugentligt.

Se min rosenliste her

Originalartiklen stod i Norsk Roseforenings blad
Rosebladet nr. 4, 2022.