26. juli, 2023

World Rose News June 2023.

”Der er et engelsk ordsprog, der siger: “Første indtryk tæller altid”. Denne maleriske gamle sætning fyldte mit sind, da jeg ankom til Bruxelles i juni, for at blive mødt af et panorama af smukke, elegante og duftende roser”.

WFRS 15. International Heritage Rose Conference afholdt i Belgien viste sig at være en virkelig enestående begivenhed, takket være vores entusiastiske og generøse værter.

I den seneste udgave af ‘World Rose News’ har redaktør Steve Jones fremtryllet en fristende artikel med skønne billeder.

Hvis dette vækker din appetit,  er der snart mulighed for at tilmelde sig vores næste regionale konference, der afholdes i Sverige mellem den 2. – 6. juli 2024 med før og efter ture til Finland og Norge. Se side 14

For detaljer om begivenheden og planlagte ture, besøg blot: www.nordicroses2024.com

Læs også Christina Högardh-lhr fortryllende beretning om at dyrke roser i sit prægtige nordiske moderland, Sverige. Se side 18

Også i denne udgave præsenterer vores flittige regionale vicepræsidenter dybdegående rapporter om deres utrættelige indsats for at promovere foreningen og for at eksemplificere de mange glæder og fornøjelser, som “Queen Of All Flowers” kan bringe til alles liv.
Det nye nummer af WRN kan læses her.

God fornøjelse

Derek

Derek Lawrence

Administrerende direktør WFRS

Rosenfestival i Bogense

Roser i Danmark holder rosenfest i Den Gamle Købmandsgaard lørdag den 5. og søndag den 6 august. Kl. 10 til 17.
Kom og se Jens Anton okulere roser, og få en rose med hjem.
Der er salg af dejlige historiske og moderne roser og interessante rosenforedrag begge dage og meget andet.


Se det 20 siders forrygende program om alt du kan opleve på Bogense Rosenfestival HER


Programmet for begge dage i Den Gamle Købmandsgaard finder du HER.

FOKUS på haven og Rosenkåring i Valbyparken

Kom med til årets store havefest i Valbyparken søndag den 6. august kl. 11.00 til 16.30
Der er rosenkåring, skøn musik og masser af oplevelser – en oplagt og hyggelig anledning til at invitere familie og venner på skovtur i Københavns største park.  Arrangementet er gratis og åbent for alle, der holder af haver, roser og grønne oplevelser under åben himmel. 

De vindende roser fra rosenkåringen annonceres kl 15. Blandt alle der har stemt udtrækkes 3 vindere, der modtager en haverose af Rosenselskabet og Roser i Danmark.
Igen i år er roserne til de heldige vindere forædlet og sponsoreret af Roses-forever.

Musikalsk Underholdning leveres i rosenhaven af Trine Opsahl på keltisk harpe og i alleen af Operabussen, som er en del af Københavns operafestival. Dagen rundes af med stor dynamik og alt fra fyrige numre til smukke ballader af engelske Paul Harrisons Band.”

Du kan se flyeren her
Valby Lokaludvalg skrevet mere grundigt om de enkelte programpunkter.
Det kan du læse her

20. juni, 2023

The Rose Times, Juni 2023

Kommer her fyldt med mange interessante artikler. 

Derek Lawrence leverer en fin beskrivelse af 19. WRC i Australien. 

David Kenny, amatør rosenforædler fortæller inspirerende om processen, som han benytter i sit forædlingsarbejde i Irland.

Har du et ønske om at prøve at forædle en rose, så følg Davids enkle beskrivelse af processen. I 2022 blev hans rose ’Trudy’ tildelt top karakter overalt ved internationale rosenbedømmelser – herunder  ’The Golden Rose’ i Baden-Baden. Det er ikke før overgået en amatør rosenforædler.

Daniel Myhill beskriver roserne på årets Chelsea Flower Show 2023.

Redaktør af BAON Martin Stott leverer en hyldest til spurves nyttevirkning i vores haver. 

Blot for at nævne nogle få artikler der pryder dette 40 siders mail-magasin.

God fornøjelse med denne nye udgave af The Rose Times

Den internationale rosenhave i Adelaide

Rundvisning i Marselisborg Slotshave

Marselisborg Slotshave.

Slotshaven er åben for besøgende, når Dronningen ikke opholder sig på slottet, men Dronningens sommerophold falder som regel sammen med den periode, hvor rosenhaven i parken står i fuldt flor.
Men vi fandt en dato, onsdag den 14. juni, hvor vi kunne opleve den smukke og spændende Slotshave, som Jørgen Winther Høgstrup introducerede os til i sit foredrag den 11. marts.
Det var ikke svært at samle de 30 deltagere, som var max. deltagelse til rundvisningen.
Siden foredraget i marts måned har der løbende været henvendelser om deltagelse, så listen har længe været overtegnet.
Vi var heldige med vejret, og Jørgen Winther Høgstrup gav os et spændende indblik i Parkens historie, og i de omlægninger og fornyelser, som parken og plantesamlingen til stadighed undergår.
Jørgen Winther Høgstrup var Dronningens rådgiver igennem 11 år, så han har været tæt på processen.
Roserne var i fuldt flor, selvom det var tidligt på sæsonen, så det var en dejlig og inspirerende oplevelse – og deltagerne var meget begejstrede.
En stor tak til Jørgen Winther Høgstrup

Erling Østergaards Rugosa rosenhave.

Efterfølgende havde Erling Østergaard inviteret os til Storring , så vi kunne nyde hans store samling af Rugosa roser , og nyde kaffen og lidt sødt blandt de mange roser.
Roserne var også her i fuld flor – meget imponerende.
Erling havde placeret borde og stole blandt roserne, så vi var omgivet af smukke
duftende roser – kan man ønske sig noget bedre.
Tak for din gæstfrihed Erling.

EMH

Marselisborg Slotshave 2023 og hos Erling
26. maj, 2023

BAON, maj 2023

Forord af Charles Quest-Ritson og Martin Stott

Velkommen til denne udgave af By Any Other Name, her kan du læse en interessant rapport om klimaændringer og deres indvirkning på rosendyrkning.
Det var et emne, der dukkede op gentagne gange under World Rose Convention 2022 i Adelaide, Australien, hvor vi – på trods af, at det næsten var sommer – havde kraftige regnskyl, haglbyger og en temperatur der var 10 grader koldere end normalt for årstiden.
Klimaændringer betyder ikke kun varmere og mere tørt vejr.

Murray Radka fortæller om sin have, Brandy Hill, i New Zealand og sit omfattende arbejde med at finde og indsamle kulturarvs roser.

Snart mødes vi til international rosenkonference i Belgien, hvor vi ser frem til de at opleve de Belgiske kulturarvsroser, opleve de mange fascinerende foredrag, og møde de mange rosenelskere der er tilmeldt.

For jer, der ikke har mulighed for at være med, håber vi, at disse artikler kan være en slags erstatning.

Du kan læse den nye udgave af BAON her
Den kan også læses via dette link: bit.ly/BAON27

RosenInfo Nr. 3 – 2023

Igen i år inviterer Torben Thim til Valdemarsdag som fejres søndag den 25. juni 2023 Kl. 10.30 til ca. kl.  16. Dagen hvor gartneren Valdemar Petersen hædres og roserne blomstrer i mellem os.
Vi starter i Falkenhøj, Ruds Vedby kl 10.30 og kl. 13.30 kører vi videre til Rosenplanteskolen i Løve.

Du kan læse og downloade RosenInfo Nr. 3 – 2023 her

29. april, 2023

Sangerhausen

Tekst: Håkan Kjellin.

Vi har tænkt os at fortælle om nogle af de store rosarier i Roser i Danmark*), og hvad ville være mere passende end at starte med det, man normalt kalder verdens største – når det gælder antallet af sorter – nemlig det tyske Sangerhausen.


Sådan plejer folk at kalde rosariet, der ligger i byen med samme navn, omkring 70 km vest for Leipzig, men det officielle navn er “Europa-Rosarium Sangerhausen” siden 1993.
På 13 hektar vokser der 8.600 forskellige sorter og vilde arter, hvoraf omkring 300 er vilde arter. Det gør denne samling af vilde arter til den største af sin art i verden.
Antallet af rosenbuske er omkring 80.000 og på oversigtsbilleder ser beplantningen af ​​dem ud som rækkehusblokke.
850 klatreroser dækker forskellige typer stativer.

Entrén
Kort over rosariet
Klatreroser
Ramblere

Side 2

14. april, 2023

Roser i Danmark nr. 1 – 2023

Den første rigtige udgave af vores mailmagasin Roser i Danmark er nu udkommet. Vi har samlet en vifte af rigt illustrerede, spændende, inspirerende artikler, som allerede nu bringer dig tættere på sommerens rosenoplevelser. Lad rosenglæden fange dig både her i magasinet, og hvor du møder roserne på din vej.

Du kan læse og downloade det nye mail-magasin Roser i Danmark her

God fornøjelse med læsningen.

29. marts, 2023

World Rose News March 2023.

”En af de mange fordele ved vores medlemskab af World Federation of Rose Societies er, at vi kan dele publikationerne fra WFRS og nogle af vores andre WFRS-medlemmers publikationer med vores medlemmer.

I dag er det marts-udgaven af World Rose News. Den er spækket med artikler fra hele verden om roser, og du kan helt sikkert finde noget af interesse.
Nedenstående bringer vi et oversat indlæg af Derek Lawrence (administrerende direktør for WFRS) hvor han fortæller om sin egen betagelse af roserne.

I denne udgave finder du desuden detaljer om den kommende Heritage Rose-konference i Bruxelles, Belgien fra den 5. – 9. juni 2023.
Der er stadig tid til at tilmelde dig til ‘early bird’ – pris på www.rosabelgica2023.com senest 31. marts og opnå en betydelig besparelse”.

Det nye nummer af WRN kan læses her.

ˈMlle Cecile Brunnerˈ,
Foto: Derek Lawrence
Jacques Cartierˈ (syn ˈMarchesa Boccellaˈ
Foto: Derek Lawrence

Derek Lawrence skriver:
Nogle planter vækker beundring hos alle der ser dem; de ældre roser har dyder og charme, som pryder deres tilstedeværelse i enhver have. Fra enkeltblomstrende i pastelnuancer til fyldte blomster med himmelsk duft, de fortjener at blive beundret,
værdsat og bevaret for fremtidige generationer.
I mine tidlige år værdsatte jeg tehybrider og floribunda roser suverænt; deres store, duftende blomster syntes at sende min grænseløse teenageenergi til svimlende højder. Så snart katalogerne ankom, ville jeg beundre de intense farver. Dog som tiden gik, udviklede jeg en passion for roser generelt. Jeg længtes efter mindre intense nuancer, delikate blomster og elegante dufte. Jeg ville simpelthen glide tilbage i tiden og opdage de rosenfyldte glæder, som mine forfædre oplevede.
Efterhånden blev min appetit på ældre sorter drevet af diverse skrifter fra den nu afdøde engelske rosenforædler Peter Beales, hvis bøger ”Classic Roses” og ”Twentieth Century Roses” er blevet betydningsfulde referenceværker.

Peter Beales udviklede sin interesse for roser fra en tidlig alder. I sin selvbiografi, ”Rose Petals and Muddy Footprints” (2008) husker han et fascinerende øjeblik, hvor han som baby sad i en klapvogn i sine forældres Norfolk-have da hans bedstemor hængte vasketøjet ud på tøjsnoren. Hans opmærksomhed blev straks henledt til en lyserød rosenbusk – som han år senere konkluderede sandsynligvis var ˈDorothy Perkinsˈ. Jeg kan kun antage, at det var i dette øjeblik, hvor Peter blev fascineret af rosens skønhed og charme. Det er veldokumenteret, at som ung var ˈGreat Maiden’s Blushˈ den første rose, han udviklede en dyb uendelig hengivenhed for. Denne tilknytning varede gennem hele hans levetid.

For mange år siden meldte jeg mig ind i Historic Roses Group og opdagede, at det er meget inspirerende at være medlem. Besøg i haver, der er kendt for at indeholde en skattekiste af historiske kulturarvsroser, blev ofte arrangeret af gruppen. Begejstringen og det kammeratskab, der deles gennem medlemskabet, forbliver smittende og virkelig inspirerende.
Som administrerende direktør for WFRS er jeg bevidst om, at denne passion er tydelig over hele kloden med lignende kulturarvs organisationer om roser baseret i lande som Australien, New Zealand og USA. Mange hengiver sig til den fascinerende rosenjagt, hvor ældre sorter reddes fra udryddelse og bevares for kommende generationer.

I juni bliver byen Bruxelles centrum for en længe ventet konference om historiske kulturarvsroser.
Royal National Rose Society i Belgien er vært for WFRS 15. International Heritage Rose Conference. Det betyder besøg i overdådige rosen haver og adgang til et imponerende galleri af internationale gæstetalere, der vil være glade for at dele deres passion og visdom i en række fascinerende foredrag.
For at tilmelde dig til denne enestående begivenhed, skal du blot gå ind på  WWW.rosabelgica2023,com

Du kan læse det nye nummer af WRN her.