Island
Tekst: af Vilhjálmur Lúðvíksson
Foto: Vilhjálmur Lúðvíksson, Samson B. Harðarson og Kristleifur Guðbjörnsson
R. moyesii-hybrid, ‘Gréta’ og ‘Louise Bugnet‘
Rosenklubben i Island vælger to roser, en af islandsk oprindelse og en anden af importeret sort.
Denne gang blev den “islandske sort” R. moyesii-hybrid, ‘Gréta’ valgt af Rosenklubbens styre.
‘Louise Bugnet’ blev, af Roseklubbens medlemmer, valgt som Årets rose af importeret oprindelse. Valget blev gennemført som en digital afstemning.
‘Gréta’
Rosen tiltrækker sig opmærksomhed på grund af dens rigelige blomstring og kraftige vækst. Den bliver op til 3 meter høj og lige så bred, tætgrenet med glinsende småblade, og den står længe med sine store dybrosa blomster og den typiske, gule krans af støvdragere i midten. Duften er svag.
Rosen har fået en vis udbredelse, hovedsageligt i offentlige haver, og har indgået i et forsøgsprojekt “Yndisgóður” (Prydvekster) omkring haveplanter (2007-2022) med forsøgs- og demonstrationshaver rundt omkring i Island. Forsøgsprojektet blev organiseret af Roseklubbens tidligere formand, Samson B Harðarson der nu er lektor i landskabsplanlægning ved Islands Landbrugsuniversitet. Det var ham, der gav rosen sit navn, han ønskede dermed at mindes den svenskfødte maler og kunstner, fru Gréta Björnsson (født Greta Erdman, 1908-1985), som tidligere boede i huset ved navn Laugatunga, hvis grund blev tilføjet Reykjaviks Botaniske Have efter dets grundlæggelse i 1961.
Den oprindelige frøplante kommer sandsynligvis fra Reykjavíks Botaniske Have og blev, sammen med 5 søsterplanter, plantet ud i 1970 ikke langt fra huset Laugatunga. Frøene til planterne stammer, ud fra den Botaniske Haves dokumentation, fra den Botaniske Have i Peking, Kina, hvor de blev indsamlet i 1966. Ifølge tidligere medarbejdere i Reykjaviks Havedirektorat blev en af planterne særlig blomsterrig og voksede kraftigt, og den blev derfor udvalgt til opformering i 1986, hvor Jóhann Pálsson var blevet direktør for Reykjaviks Havedirektorat. Han fik sin interesse for roser under sin ansættelse som leder ved Lystigarðurinn (Botanisk have og lysthave) i Akureyri og via personlige kontakter med Lars Cedergren i Raa, som i 1981-84 skaffede ham nogle virkelig levedygtige roser, såsom Rosa majalis, ‘Fecundissima’, ‘Poppius’ og ‘Dart’s Defender’. Disse roser klarede sig godt i det næsten arktiske klima i Nordisland. Disse roser lever stadig den dag i dag.
‘Louise Bugnet’
Opstillingen til valget var baseret på 19 roser, som ifølge erfaringsmålinger blandt klubmedlemmerne havde fået den mest positive vurdering efter en særlig kold og stormfuld forsommer i 2023. Der var 50 medlemmer, der deltog i selve valget. Følgende 6 rosensorter fik 10 stemmer eller flere:
1. ‘Louise Bugnet‘ 21
2. ‘Ritausma‘ 18
3. ‘Balsgårds Irma‘ 18
4. ‘Prairie Peace‘ 14
5. ‘Kakwa‘ 12
6. ‘Lac Majeau‘ 10
Den 7. rose var den islandske rose ’Steinunn’, som fik 11 stemmer og blev valgt som årets rose i 2018. Det er bemærkelsesværdigt, at alle roserne, med undtagelse af ‘Balsgårds Irma‘, tidligere har været valgt som Årets rose. Dette inkluderer ‘Louise Bugnet‘, der blev valgt i 2011, ‘Lac Majeau‘ i 2014, ‘Kakwa‘ i 2017, ‘Ritausma‘ i 2020 og ‘Prairie Peace‘ i 2022.
Det samme gælder flere af de 13 roser, der var på valglisten og ikke nævnes her. Dette siger noget om disse rosers udbredelse og deres præstation sommeren 2023, der pressede haveroser i Island ganske hårdt. Det viser også, at selvom mange flere smukt blomstrende roser er blevet afprøvet af klubmedlemmerne gennem årene, er der et begrænset antal, der virkelig trives. ’Balsgårds Irma‘s præstation under årets vanskelige vejrforhold antyder, at denne rose passer godt til islandsk havebrug.
Vi bemærker, at i flere tilfælde er flere af roserne også populære og langt fremme i andre nordiske lande. Her er ’Louise Bugnet‘ og ’Ritausma‘ gode eksempler i Finland nu.
