12. februar, 2024

Årets roser i Norden 2024

Finland

‘Lumo’ og ‘Ritausma’

Tekst og foto: Inger Kullberg

‘Lumo’ er valgt som årets rose af det Finska Rosensällskapets bestyrelse.

Moderne Buskrose-gruppe.
Fripollineret frøplante af ‘Applejack’
Joy-Kahila-Kangaspunta, Finland 2008.

Rosen vokser opret med bueformede grene, der giver blomstrende sideskud. Grenene er mørkebrune med få torne. Bladene er mellemstore og matte. Farven er blågrøn.
Blomsterne er store, cirka 10 cm i diameter, og flade. De er halvfylde med tre lag kronblade. Farven er lyserød til hvid. I varme somre er de næsten hvide, kølige forsomre giver en stærkere lyserød farve. Blomstens centrum prydes af gule støvdragere, der bliver brune, når blomsten ældes. ‘Lumo’ begynder at blomstre efter midsommeren, og blomstringen varer cirka tre uger. Duften er svag. Blomsten er regntolerent. Der dannes få røde hyben. Busken får en smuk gul-bronze efterårsfarve. Højde 1,6 – 2 m.
‘Lumo’ trives bedst i humusrig, veldrænet, gødet jord, vil gerne have både forårs- og efterårsgødning. Busken kommer til sin ret som solitær, den kan også fint dyrkes som klatrerose.

‘Lumo’

‘Ritausma’

Resultat af afstemningen:
 ‘Ritausma’ 20
‘Louise Bugnet’ 18
‘Rhapsody in Blue’ 4
‘Ghislaine de Feligonde’ 3
Fyldt kanellrose 1
Nogle personer havde stemt på to forskellige roser, hvorfor disse stemmer blev kasseret.

Retur til side 1

Tekst og Foto: Michael Luther
‘Ritausma’ (Daggry)

Blandt medlemmerne var der en Facebook afstemning og det er glædeligt at interessen var stor så stor.
Flere af dem, der stemte på Facebook, var dog ikke medlemmer af Rosensällskapet, hvorfor deres stemmer ikke kunne tages i betragtning.
Kampen om førstepladsen var tæt mellem ‘Ritausma’ og ‘Louise Bugnet’. Det var næsten som om målfotoet afgjorde kampen til ‘Ritausmas’ fordel. Det er to meget hårdføre, sunde og værdifulde buskroser, der tog de øverste pladser i konkurrencen. Begge er rugosahybrider og kan dyrkes i en stor del af landet.

Jeg stiftede bekendtskab med ‘Ritausma’ på en rejse til de baltiske lande med de nordiske rosenforeninger i 2001. Dengang var rosen ret ukendt i Finland. Jeg tog en plante med hjem. Den fik en plads nær vejen, der passerer vores hus. Da planten voksede til og blomstrede overdådigt, var den et blikfang for dem, der gik forbi på vejen. Planten står der stadig, 20 år senere og blomstrer fortsat rigeligt. I dag er ‘Ritausma’ kendt og populær blandt rosevenner i Finland. Og det med god grund.

‘Ritausma’ er en rugosahybrid fremavlet af den lettiske rosenavler Dzidra Alfredovna Rieksta i 1963. Busken bliver 1,5-2 m høj og kan blive lige så bred. Rosen er en typisk rugosa med mange torne på stærke, grove, oprejst voksende stammer. Bladene er mellemgrønne, typiske for rugosa. Blomstringen begynder i juni-juli i zone 3. Den første blomstring er ofte særligt rig. Rosen blomstrer godt igen efter en kort pause, og blomstringen kan fortsætte indtil sent på efteråret. ‘Ritausma’ blomstrer på års skud. Blomsterne er 7-10 cm store i klaser med 5-10 blomster. Blomsterklaser dannet i toppen af årsskuddet kan have flere dusin blomster. Blomsterne er skålformede. Blomsterfarven varierer fra lyserød til hvid med lysere farve ved højere temperatur. Blomsterne er hvide, når det er over 25 grader varmt. Blomsterne er lidt følsomme over for regn. De har en kraftig, behagelig duft. Der dannes ingen hyben. Rosen er sund. Den danner enkeltstående rodskud. Vinterhårdførheden er god mindst til zone 4 uden nogen form for vinterbeskyttelse. Ved strenge vintre kan den få en del skader på grenene. ‘Ritausma’ passer godt både som solitær busk og i hæk.